Svært ikke at være imponeret
I dag gør danskejet og Tomas Malmqvist-trænede Eric The Eel en ny start i Frankrig. Eric The Eeel er efter Muscle Hill, og på morsiden drejer det sig om Varenne-datteren Laurel America, som i sin aktive karriere som væddeløber tjente lige i underkanten af 2 mio. dkr og som bedst løb 1.10,4 ak.
Franck Ouvrie kører Eric the Eel, og parret starter i Prix de Joinville le Pont over 2925 meter – her er den samlede præmiesum på 80.000 Euro.
Løbet har loft ved 620.000 Euro, og Eric the Eel har tjent 606.015 Euro og er den hest, der er tættest på loftet.
Eric The Eel ejes i fællesskab af Panamera Racing/Egebro. Et ejerskab, der har givet store oplevelser, og sidste år var man i vindercirklen i forbindelse med sejren i Harper Hanovers.
I tillæg til sejren i Sverige kunne Eric The Eel også på fransk grund. Her blev det til tre sejre og bla. sejren i gruppe 2 løbet. Grand Prix Du Conseil Municipal skæppede godt til i kassen.

Svært ikke at være imponeret
Det er svært ikke at være imponeret over Jens og Jeanette Hansens fremgange i international travsport. I sidste sæson blev det til sejre i Sverige, Frankrig, og selv i USA kunne man bogføre sejre.
Det er bare som hesteejere og opdrætter at ægteparret fra Tappernøje har markeret sig. I dag er det de færreste der ikke kender til navnet Panamera Racing i travsportskredse.
Familien har gennem en lang årrække samtidig opbygget et stort internationalt netværk. Et netværk som Jens og Jeanette Hansen har, kunne trække på i mange henseender.
I dag gælder det Eric The Eeel på fransk grund. Eric The Eel kan følges kl. 18.38.

Vi har tidligere kunne fortælle:
Eric The Eel er opkaldt efter svømmeren Eric Moussambani Malonga, der blev berømt under OL 2000 i Sydney for en meget usædvanlig præstation og fik tilnavnet Ålen (Eric the Eel) af pressen.
Eric Moussambani kom med til OL i Sydney uden at have opfyldt det formelle kvalifikationskrav, idet han modtog et wildcard beregnet på at opmuntre deltagelse fra ulande, der ikke havde særlig gode træningsfaciliteter. Inden han kom til legene, havde han ikke svømmet i et 50 m-bassin, og han var først begyndt at svømme otte måneder forinden.
Hans træning var foregået i et 12 m-bassin i et hotel i Malabo, Ækvatorialguineas hovedstad, hvortil han endda kun havde adgang en time om dagen.
Eric Moussambani svømmede i sit heat i 100 m fri i tiden 1:52,72, hvilket var mere end et minut langsommere end de bedste svømmere, og den til dato langsomste tid i en OL-konkurrence.
Foto af:
- Hesselborg Foto
- Le Trot





