Auktionsindkøb starter i Aarhus
I januar måned afholdt vi auktion, og en af de heste som blev formidlet, var franske Jeantoutstart (Un Charme Fou (fr) – Casaglione (fr). En hest med en start fra Frankrig, og som sidenhen blev handlet til Danmark.
I Danmark blev Jeantoutstart solgt til Bornholmske interesser, men fandt på ingen måde rundt på den bornholmske oval. I januar satte man så den nuværende 4-åring til salg.
I den forbindelse kunne køber oplyse:
Jeantoutstart blev solgt til den danske hesteejer Benny Pedersen, som i forbindelse med købet kunne fortælle:
“Jeg har været med i travsporten fra barnsben. En hest, der kan løbe 21 over 2850 meter i Frankrig uden en krone på præmiekontoen skal være interessant. I forbindelse med købet, har jeg snakket med Jeppe Juel som gerne vil have hesten i træning. Nu får den chancen og så må vi se om nogle måneder, hvor vi står, lød det fra Benny Pedersen.”
Om
Moderen er efter Ready Cash og faderen til Jeantoutstart er efter Love You. Der er derfor ikke noget at sætte på blodet i den franske vallak, som blev prøveløbsgodkendt i en 20 notering på en tung fransk bane sidste år.
Han har gjort en start i Frankrig, hvor han blev kørt stille rundt. Den daværende træner havde meldt ud på forhånd, at hesten startede for at lære og i selve løbet blev Jeantoutstart sat indvendigt og løb med. Her kom han hjem på en 21 tid over 2850 meter uden at være presset.
Faderen Un Charme Fou startede 67 gange og det blev til 14 førstepladser, otte andenpladser og syv tredjepladser. Hesten indløb 369.480 € i karrieren. I avlen er det Heliot De Cahot, der er hestens mest vindende afkom. Den har indtjent 234.770 € i det franske efter ni sejre i 46 starter.
Moderen Casaglione gik direkte i avlen. Den er mor til tre afkom., og er som nævnt selv efter Ready Cash.

Godkendt i 19 notering i Aalborg
Kenneth Andersen godkendte Jeantoutstart i starten af maj måned i Aalborg. Det skete i en 19 notering trods galop, og det bliver også Kenneth Andersen der skal varetage køreturen i første start.
Den første start på dansk grund finder sted på fredag, hvor der løbes på Jydsk Væddeløbsbane.
Vi har set en Faith G K vinde sine seneste tre starter, og kan Jeantoutstart indlede karrieren på dansk grund med sejr?
Foto Team Juel.






