Vi havde læst på lektien
Hvis man skal tro kredsen omkring 11-årige Ce Bello Romain, så er sigtekornet indstillet mod Danmark og Copenhagen Cup. Det er en hest, der i 2021 vandt det finske storløb Kymi Grand Prix-pris i 2021. Sådan indledte vi den 20 april.
Ce Bello Romain vandt i forbindelse med den artikel et løb i Belgien, og nærmere betegnet på banen i Mons.
I vinderinterviewet kunne Jules van de Putte, fortælle at Ce Bello Romain skulle have endnu et løb i kroppen inden turen gik mod Danmark.
– Hesten har et nyt løb over 2300 meter med Autostart om fjorten dage, for at forberede sig til Copenhagen Cup, 14. maj. Det er et løb hvor han burde kunne være med, fortalte hestens deleier og tidligere træner.
Om Ce Bello Romain

Ce Bello Romain er fransk traver med 26 sejre i karrieren. Det er blevet til 91 starter.
Det er blevet til 1.031.279 euro i karrieren, og rekorden siger 1.09,9. Den 18. april vandt Ce Bello Romain på Mons over distancen 28.65 m. i tiden 1.15,0. Det blev til en tredjeplads i starten forinden i Caen.
Han har tidligere prøvet lykken i Sverige og nærmere betegnet Åby. Det er også blevet til to starter i Finland, hvor Ce Bello Romain vandt Kymi Grand Prix-pris i 2021.
Det er dermed en berejst traver med starter i Frankrig, Belgien, Finland, Sverige. En hest, der har sejret i bådet Frankrig, Belgien, og Finland.
I dag meldte Dansk Hestevæddeløb så ud 18 dage efter denne skrivelse omkring Ce Bello Romain, at denne modtager et wildcard.
Det kan engang imellem være en god ide at lufte ens startplaner offentligt.
Foto – Caen, 19 mai 2021, © 2021 Jean-Luc Lamaère-LeTROT






