Der så man forkert – Igen
Outletsalg – Sådan lød det den 2. august 2021 på Travet.dk, hvor Flemming Reinholdt udbød flere af staldens heste i en tidsbegrænset periode. I den forbindelse lykkedes det os på få dage at formidle to af tre heste.
Frisky Whisky blev formidlet videre og det samme gjorde Iniesta Bros, mens det ikke lykkedes at formidle Hauth Doctor, der dengang stod anført med 21 starter og en rekord 17.
Det var i 21 starter blevet til en enkelt sejr.
Det blev ikke til noget salg af Haut Docktor, der i midten af 2022 blev sendt i træning hos Flemming Jensen. Her har den nu 6-årige vallak gennemgået en enorm udvikling
Vundet seks gange

I regi Flemming Jensen er det blevet til seks sejre. De seks sejre er taget i femten starter, og indledningen på 2023 har været med mersmag.
De fire første starter, har resulteret i to sejre, en andenplads samt en femteplads på svensk grund. Det er blevet til 36.836 kr. i sæsonens første fire starter.
I de seneste 15 starter, er det blevet til fjorten præmiegivende placeringer, og kun en galop i august måned på Charlottenlund Travbane har ødelagt den fine statistik.
Flemming Jensen har dermed gjort det igen!
Det store spørgsmål er så, hvad er det Flemming Jensen er så dygtig til?

Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til to Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset.
Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite indenfor Dansk Travsport.
Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik Trav Danmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg” som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.
Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk. Det er yderligere blevet til titler som Årets Travtræner i 2012-2013-2014-2015.

Flemming Jensen – Foto Travet.dk
Perfektionist og han stiller gerne op
Denne skribent har et eksempel fra Sverige omhandlende Flemming Jensen, og det uden at Flemming Jensen selv er klar over, at hans imødekommenhed blev værdsat af mange den dag.
Episoden omhandler en start i EM for 5-årige heste for en del år siden. Her var Flemming Jensen på plads, men ikke med en hest i hovedløbet, det var en af hans kollegaer.
Den kollega rådførte sig før EM-løbet med Flemming Jensen, og trods Aalborg-træneren selv havde flere heste til start, og både inden og efter hovedløbet, så tog Flemming Jensen sig tid til at hjælpe denne træner.
Det er vi flere, der fortsat husker Flemming Jensen for og fortsat værdsætter.
Fotos – KM FOTO og Travet.dk





