Tage Hemmingsen med nyt indkøb
Tage Hemmingsen fra Fyn er opdrætter af Hnokki Speed, som de seneste to sæsoner har indløbet 869.038 kr. de seneste to sæsoner. Travet.dk har i dag været i kontakt med den succesfulde opdrætter.
Den fynske opdrætter er repræsenteret ved Hestesportens Galla i den kommende weekend. Det er han grundet nomineringen til Hnokki Speed, som er nomineret i kategorien årets 3-åring.
Den store succes med Hnokki Speed, har givet Tage Hemmingsen blod på tanden. I den oversigt det norske forbund har meldt ud omkring eksporterede heste fra Norge fremgår det, at hoppen I.D. Finesse er handlet til Danmark.
Her er køber Tage Hemmingsen, fortæller opdrætteren i dag.
”Nu så jeg jeres artikel i dag, og ville egentlig bare spørge om der ikke var heste der gik til Danmark. Jeg har i hvert fald handlet en, lyder det efterfulgt at et grin gennem telefonen.”
Skal bedækkes med Maharajah
“Jeg har købt hoppen I.D. Finesse, og denne skal bedækkes med Maharajah. Jeg har flere andre følhopper herhjemme, hvor disse bliver bedækket med Wishing Stone og nævnte Maharajah.”
ID Finesse har Father Patrick som fader og den danskfødte hoppe, Chanel som mor. Hun er datter af tophoppen Swept To Victory.
“Jeg er efterhånden blevet 70 år, og driver opdrætterdelen på hobbyplan. Jeg skal nyde opdrætterdelen efter jeg er gået på pension uddyber Tage Hemmingsen inden han fortsætter.
Det er hensigten at alle mine afkom skal sælges på auktioner, og i den forbindelse skal jeres medie have ros for at give os opdrættere muligheden for omtale frem mod auktionerne.”
Foto Hnokki Speed – Burt Seeger.
Tags: Opdræt






