Rene Kjær i sulkyen i dag
Som vi kunne fortælle tidligere på ugen, vender Rene Kjær tilbage i sulkyen efter hans træningsuheld. Det sker med to køreture på Jydsk Væddeløbsbane.
Rene Kjær sidder i dag bag Chap A P og Hyrdehøj Easter.
Til de to køreture fortæller Rene Kjær til banens hjemmeside.
Hyrdehøj Easter er blevet halsbehandlet efter seneste start, hvor hesten underpræsterede. Lindhardt er meget optimistisk på hende i øjeblikket og synes at hestene træner bedre end de længe har gjort.
Hun er hurtig fra start, er god i Århus, og når man kigger på modstanden, ser jeg hende absolut som en chance blandt de tre første, hvis hun er frisk (Rene Kjær).
Om Chap A P.
Chap A P er absolut en chance for at være blandt de tre første. Minusset er vel, at det er Århus, men vi har ikke andre løb til hesten. Jeg synes ikke at hesten var 110 procent højre rundt i de hurtigarbejder den gik op til seneste start i København, men nu prøver vi.
Hesten har før vundet på banen, men starten her er lidt med forbehold. En gang mente du at højrevejen kunne være en fordel. Det var det også første gang, da hesten vandt i Århus. Anden gang var den helt væk på hjørnerne, og i træningen op til seneste start var hesten ikke helt wauw højre rundt, når den blev kørt i begge kørselsretninger, så jeg tror ikke at det er nogen fordel mere.
Og hvis hesten er som bedst? Så er det en chance blandt de to-tre bedste. Formen er virkelig fin, og nu har den løbet i kroppen. Hesten så hamrende fin ud i huld og pels senest, så alt er ellers som det skal være for at den skal kunne være med helt fremme (Rene Kjær).
Rene Kjær vandt sidste år 100 løb, og dagens to køreture er de første i 2023.
Foto Burt Seeger.






