Velkommen til Skive Trav – Årets første løbsdag
Der bydes på et GODT NYTÅR 2023 når Skive Trav slår portene op mandag middag til årets første Lunchtrav med første løbs start klokken 12.20.
Efter en smuk sæsonfinale Juleaftensdag med ni løb på programmet og en kæmpemæssig omsætning, er der andre boller på suppen i dag, når vi kun må afvikle et fem løbs stort program denne første mandag i det nye år.
Der har været en periode med store gevinster i totalisatoren på det sidste, og her hvor den store spilleform i dag er V4-spillet, skal der heller ikke så meget til før de bedre gevinster igen kommer på tapetet.
Der er altid en stor omsætning i den spilleform når der er fælles skandinavisk fokus på spillet, hvor det i fjor på disse Lunch-dage nærmest var sædvane at spillet i V4 androg på den rigtige side af millionen. Birger Jørgensen er tilbage på tronen.
Efter en sæson 2021 hvor Rene Kjær var forrygende kørende over stort set hele sæsonen, tog Birger Jørgensen taktpinden tilbage i hans sikre favn, og styrkede selv sin egen sejrsprocent fra 15 til tæt på 19, og det faktum var mere end kollegaerne kunne følge med til, og så er den evigtunge Birger Jørgensen altså tilbage førertrøjen på landsplan efter årets afslutning.
Her på Skivebanen var Birger fuldstændig suveræn champion tidligt, og hans fremragende samarbejde med bl.a. Skivebanens førende træner Morten Juul udmønter sig igen i dag i flere chancerige køreture, og så må vi se om samarbejdet bærer frugt straks fra start.
Umiddelbart er Galant Lund den største chance på papiret i V4 og Lunch Dubblens finale, men de øvrige køreture kommer sikkert også til at figurere som nogle af spillernes foretrukne, så det er måske hip som hap, hvem der har størst mulighed på dagen.
Tak for 2022.
Med dette første program for den nye sæson, vil Vi gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle i 2022. Vi havde her på travbanen et rigtigt godt år, med masser af succes til de aktive, hestejere og opdrættere på vores kanter, og dette sammenholdt med et trofast publikum, offervillige sponsorer og nogle dedikerede medarbejdere blev sæsonen en succes på flere fronter.
Vi ser frem imod sæson 2023 fulde af håb, indleder man i dagens baneprogram.
Der kan spilles med til dagens løb her.
Et baneprogram findes her – Klik her.
Foto Travet.dk
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







