Det kører for Juul – nu på 63 sejre
Efter tre personlige sejre på Jydsk Væddeløbsbane i aftes er Steen Juul nu oppe på 63 sejre i år i Danmark.
De seneste mange år har Steen Juul kørt først over stregen næsten 100 gange hver år, men i år er der lidt op til de tal.
I går var Lunden-træneren godt kørende i Aarhus, hvor han kunne køre først over stregen tre gange i fire starter.
Steen Juuls vinderheste var Hotliner, Champions Peak og Hashtag Ostedantik, mens han var anden med Golden Money.
På onsdag er Juul atter i sulkyen, og det er han på Jägersro, hvor han kører to gange, mens der venter tre på fredag i Odense.
63 sejre og 58 trænersejre i 2022
2018 og 2021 har været de bedste for Steen Juul de seneste år, hvor det er blevet til 110 sejre i de to år. De tidligere år:
2022: 63 sejre i 340 starter – 2.530.824 kr.
2021: 110 sejre i 522 starter – 5.657.271 kr.
2020: 104 sejre i 492 starter – 5.389.959 kr.
2019: 99 sejre i 399 starter – 4.190.981 kr.
2018: 110 sejre i 519 starter – 4.057.736 kr.
Som træner har Steen Juul også et stykke op til de seneste år, hvor sidste år var det bedste indtjeningsmæssigt med 5.973.066 kr. De tidligere har Steen Juul klarede sig sådan:
2022: 58 sejre i 361 starter – 3.481.857 kr.
2021: 93 sejre i 446 starter – 5.973.066 kr.
2020: 77 sejre i 393 stater – 4.446.011 kr.
2019: 103 sejre i 447 starter – 4.629.541 kr.
2018: 95 sejre i 445 starter – 5.422.592 kr.
Foto – Burt Seeger





