Jacques vinder Jydsk 2 årings Grand Prix Consolation
Jydsk 2 årings Grand Prix Consolation 2022, blev vundet af Jacques (Wishing Stone) og Steen Juul. En overlegen sejr blev publikum og seerne vidner til, da Jacques tog karrierens første sejr. Steen Juul kørte fremad med 400 meters kørsel og overtog sidenhen føringen. De første 500 meter gik efter 1.21,5.
Jacques øgede forspringet ned til de øvrige efterfølgende, og samtidig bemærkede vi flere galopper på bagerste langside. En lille håndfuld heste lå på bagerste langside et stykke foran de øvrige, men forrest så Jacques fortsat særdeles gålysten ud.
Der blev aldrig for alvor kamp om sejren, da Steen Juul endnu engang kunne bede om ekstra fart ned gennem opløbet. Vi fik i stedet en god duel om andenpladsen som Jackie Wee tog før J.R
Vindertiden blev 1.21,0/1800 m. Auto.
Der var 25.000 kr. for sejren. – Se sejren her.

Steen Juul efter løbet.
Han er en fornuftig hest, der forstår mine signaler. Han hoppede desværre i debuten og luntede derefter bare med. Det var manglende rutine, oplyste Tomas efterfølgende. Han har trænet på længe, og jeg jokede med Svendsen inden løbet, at det var godt vi ikke tog hovedløbet i dag.
Jeg ved ikke om vi tager Dansk Opdrætningsløbet eller Consolation. Nu skal vi ud at have lidt rutine i første omgang, så han også får lært lidt.
Vi har en fin 2-års årgang i stalden. En stald, hvor vi er i gang med en lille udskiftning.
Info

Kusk: Steen Juul
Træner: Steen Juul
Ejer: Kirsten Nielsen
Opdrætter: Kirsten Nielsen
Foto Ole Hindby.







