E Type Cash var stærkest
Flemming Jensen kunne tage sin anden dagssejr på Jydsk Væddeløbsbane, da han vandt med E Type Cash.
Det var et løb, hvor Alfas Ippon kort sad i føring fra start, inden at Freiherr Faust kunne overtage i første sving i et roligt tempo.
Herefter kom Draco fremad i andet spor, men Anders Pedersen valgte siden at finde ryggen på den førende hest.
Efter 1500 meter kom Admiral Knick fremad i andet spor, og det benyttede Flemming Jensen til at gå med fremad i andet spor.
Det var dog E Type Cash, der klarede sig bedst til slut i løbet og kunne sejre i 1.15,7/2940 m. Volte
– Han var rigtig fin i dag, og det bedste han har været i vores regi, så det er gået vores vej, udtalte Flemming Jensen blandt andet efter sejren.
Admiral Knick tog andenpladsen, mens der var tredjeplads til Gangnam Style K efter den havde fulgt med i tredje par udvendigt.
Var med i derbyet
E Type Cash var med i derbyet for to år siden, hvor Birger Jørgensen sad bag hesten, der sluttede på syvendepladsen.
Efter 5-årssæsonen gik E Type Cash i træning hos Flemming Jensen, hvor den indtil videre har vundet tre gange i syv starter.
Vinder: E Type Cash
Ejer: Stald Rosenvang
Opdrætter: Flemming Reinholdt
Træner: Flemming Jensen
Se løbet her. – Klik her.







