Velkommen til et flot mandagsprogram!
Normalt er dagene efter de helt store løbsdage som Copenhagen Cup, Derbydagen, Grand Prix og Grand Circle dagene lidt stille dage på kontoret, men det er denne ”dessert” til Copenhagen Cup-dagen søndag den 15. maj. absolut et modbevis på.
Med masser af heste i felterne og flot kvalitet med bl.a. to Made In Denmark-løb på plakaten for de 3-årige talenter, plus der starter mange heste med Ligaklasse i de øvrige løb, ja så borger mandagens løb for kvalitet og forhåbentlig stor spillelyst i de gængse spilleformer, der som altid på Power Hour-løbsdagene er bygget op omkring V4-spillet fra første til fjerde løb, hvor der plejer at være stor tiltrækning af spillere til netop de første fire løb.
Skivebanens førende træner Morten Juul har flere gode chancer i løbene, der varetages på vanlig vis af Birger Jørgensen og Rene Kjær der glædeligvis er på plads næsten hver gang der afvikles løb her på Skive Trav, og ved enkelte lejligheder har de to udenbys trænere også selv heste til start i programmet, men i dag er de kun på plads iført kørebriller og handsker, for at prøve igen at komme til at spille førsteviolin i løbene som så ofte før.
Man kan dog være drønsikker på at de gæstende Aalborgtrænere Bo Westergaard, Flemming Jensen, Jeppe Juel m.fl, som igen i år tager for sig af retterne uanset hvilken bane de tager deres fine heste med til løb på, vil gøre alt for at mange af præmiepengene vil glide med til deres hesteejere, og da der ydermere kommer en del både Århus og Odense-heste med muligheder, så har vi omridset af en virkelig god løbsaften på Skive Travs foretrukne løbsdag, som i mange år har heddet MANDAG.
Vi nærmer os den første sommermåned juni, og her kører Skive Trav intensivt med hele fire løbsdage, og der ser vi frem til at have nogle forhåbentlige skønne sommermåneder med gang i den udendørs grill og masser af det velkendte entusiastiske publikum på lægterne.
Storløbene blev skudt i gang 1. maj med Musketerløbene, og efter en veloverstået stordag, ser vi frem imod at gøre de næste løbsdage i kalenderen til nogle velbesøgte nogle af slagsen, hvor der allerede er fyldt godt op i ordrebogen, hvor masser af gæster har booket travpakkeløsningen, og er med til at stemningen får sig et kraftigt nøk opad.
Vel mødt til mandagstrav i Skive, lyder det i dagens baneprogram.
Dagens baneprogram findes her – Klik her.
Spil med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







