Dramatisk udvikling – opdateres
Generalforsamlingen i det Danske Travselskab er i fuld gang på Charlottenlund Travbane, hvor flere bestyrelseskandidater netop har trukket deres kandidatur. Det har Travet.dk netop fået bekræftet.
Generalforsamlingen er indtil nu gået stille for sig, men så eksploderede mødet da:
- Anders Helge Nielsen,
- Dennis Timand Clemmensen,
- Michael Juul Nielsen
- Theodor Nielsen (trak denne beslutning tilbage igen)
Valgte at trække deres kandidatur til bestyrelsen.
Travet.dk har fået dette bekræftet.
Folk valgte at klappe, da Michael Juul Nielsen valgte at trække sit kandidatur. Det fik flere til at kommentere, at man godt kunne opføre sig ordentligt på en generalforsamling.
Travet.dk erfarer at flere af mødedeltagerne, har forladt salen midt under generalforsamlingen.
Vi erfarede også, at Bertel Maigaard valgte at trække hans kandidatur.
På forhånd havde John Sørensen og Pål Morten Tung meddelt, at de ønskede ikke at fortsætte.
Tidligere
Som vi kunne fortælle tidligere: Så blev et forslag fra Anders Helge Nielsen stemt ned. En flytning af Det Danske Travselskabs aktiviteter til Skovbo, var der ikke stemning for. 77 imod og 72 for blev stemt ned.
Et forslag til vedtægtsændringer vedr. etablering af et medlemsudvalg, som skal behandle fremtidige ansøgninger til Det Danske Travselskab, blev vedtaget.
En række mindre ændringer af diverse paragraffer, blev ligeledes vedtaget.
Bestyrelsen i det Danske Travselskab består nu af:
Henrik B. Johannsen, Kaj Holm og Theodor Nielsen er valgt for to år, mens Ulla Fischer Nielsen er valgt for ét år.
Herudover består Det Danske Travselskabs bestyrelse også af Morten Thanning Vandelø.




