Simonis opdræt vandt i Sverige
For 8. gang i år kunne den i Polen-bosiddende danske opdrætter Peter Simoni notere sig for en sejr til et af sine opdræt i det svenske.
På Mantorp var den 5-årige Orlando Vici-søn Fighter Simoni til start med Carl Johan Jepson i sulkyen. Det blev føring fra start, som eneste hest i volten.
Der blev indledte i en stille og roligt tempo, inden at der kom mere fart på førerhesten, som løbet skred fremad, og de sidste 500 meter gik rigtig stærkt.
Fighter Simoni afsluttede i 12-tempo de sidste 500 meter, og det gjorde det svært for de øvrige deltagere, at følge med Peter Simonis opdræt til slut.
Det blev til sejr i 1.18,7/3640 m. Volte. Der var 50.000 skr. i førstepræmie til Fighter Simoni, der dermed kunne tage sin første årssejr.
Solgt til Sverige, som åring
Fighter Simoni har været i Sverige i hele sin løbskarriere, og det har været hos Åby-træneren Maria Tørnkvist, hvor vallakken har gjort alle starter.
Hesten debuterede for lidt under to år siden, hvor det blev til galop i debuten. I Fighter Simonis tredje start kunne den tage sin første sejr i karrieren.
I 2020 blev de til yderligere en sejr, mens det i fjor lykkedes for den 5-årige hest at vinde fire gange i 15 starter og indtjene 223.000 skr.
Med mandagens sejr har Fighter Simoni nu indtjent 380.500 skr. i karrieren, der i alt har budt på syv sejre, som er blevet hjemtaget i 25 starter.







