Generalforsamling – Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter fundet
Travet.dk har her til aften haft folk repræsenteret ved generalforsamlingen i Det Danske Travselskab. Her er Kaj Holm og Morten Thanning Vendelø valgt til bestyrelsen.
Det skal blive interessant og følge om dette giver ro på bagsmækken i bestyrelsen i Det Danske Travselskab. De to nye bestyrelsesmedlemmer har tidligere været aktive ved tasterne og hos vores kollager på Travservice har de begge medvirket med deres indlæg.
Her kunne Morten Thanning Vedelø blandt mere fortælle efter et medlemsmøde:
“Efter mandagens medlemsmøde bør det også stå klart for enhver, at uroen og mistilliden ligger og ulmer lige under overfladen i DTS. Vi bør også være bevidste om, at selvom et mistillidsvotum kan stemmes ned, så kan mistillid ikke stemmes væk. Mistillid har nemlig den kedelige karakter, at den hænger ved, når først den er begyndt at nage.”
Læs hele indlægget her.
Det nyvalgte bestyrelsesmedlem Kaj Holm mener at Charlottenlund Travbane skal blive på den nuværende lokation. I forbindelse med den ordinære generalforsamling kom man med:
“Kaj Holm havde fremsat et forslag, hvorefter den øverste del af staldterrænet skulle sælges fra, Rest. Skjoldgaarden i opløbssvinget nedrives og der skulle i stedet etableres et supermarked.”
Dette forslag faldt med stemmerne 72 mod – 46 imod.
Den nye bestyrelse i Det Danske Travselskab består herefter af Michael Juul Nielsen, Pål Morten Tung, John Sørensen, Morten Thanning Vendelø og Kaj Holm.
Bestyrelsen har kl. 21.10 endnu ikke konstitueret sig, erfarer Travet.dk.
Suppleanter også fundet.
Der blev også valgt suppleanter til bestyrelsen og her faldt valget på Ulla Fischer Nielsen og Nicolaj Andersen.
Det skal blive interessant om dagens ekstraordinære generalforsamling giver arbejdsro, så bestyrelsen fremadrettet kan arbejde konstruktivt mod deres mål.
Det kan man håbe på.






