Salgsmenuen – løbsheste i fuld form
Tre af fire løbsheste på salgsmenuen, er heste i fuld løbsform, som starter/har startet på det seneste i Danmark.
Dark Gogo er meldt i prøveløb i Odense på søndag, hvor hestens nuværende ejer René Feltheim sidder i sulkyen.
Dagen forinden er Fay P til start i Skive. Her sidder Aarhus-træneren Peter Frandsen bag den 4-årige hoppe.
I Am Velten Scott startede forrige fredag i Aalborg, hvor den endte på syvendepladsen med Mads Henriksen i vognen.
Fortuna H M er den eneste af løbshestene, der ikke har startet i et stykke tid. Dens sidste start er i juli måned.
Salgsmenuen byder på følgende i dag:
- Indian (føl)
- Dark Gogo (løbshest)
- Fay P (løbshest)
- Fortuna H M (løbshest)
- I Am Velten Scott (Løbshest)
- Beate Garbo (følhoppe)
- Ducato (følhoppe)
- Radiant One (følhoppe)
- Høwings Sydsturm (hyggehest)
- Livstidsbedækningsret til Brillantissime (bedækningsret)
- Livstidsbedækningsret til Great Challenger (bedækningsret)
- Trailer & Udstyr (udstyr)
Bedækninger
Sådan er vilkårene for brugen af salgsmenuen. Her står der omkring pris, og hvordan vi gør tingene.
Travet.dk er IKKE sælger af de udbudte heste på salgsmenuen.Travet.dk tilbyder sælger og køber en platform, som de kan benytte sig af, hvis man ønsker dette under de opstillede vilkår.
Betal kun, hvis du får solgt
Annoncen er gratis, og kun hvis den pågældende hest sælges, falder der betaling. Sælges hesten i den periode, hvor du annoncerer på Travet.dk, betales honorar, uanset hvordan kontakten til køberen er opstået.
Brugen af salgsmenuen siger 5 procent + moms af salgsbeløbet og der er intet tilmeldingsgebyr. Her gælder det Solgt eller gratis.
Sådan fungere salgsmenuen
Når sælger accepterer vilkårene for salgsmenuen, så går et større apparat i gang.
1). Hvis den pågældende hest har vundet løb på dansk grund indenfor de senere år, så har vi mulighed for at finde billedmateriale. I dag formidler man ingen eller meget få heste uden billedmateriale.
2). Hvis sælger har noget konkret at fortælle om den enkelte hest, så skrives dette ned og noteres i salgsannoncen, som vi efterfølgende sammensætter.
Sælger får derefter mulighed for at læse annoncen igennem, inden den bringes. Det har de fleste lyst til.
3). Salgsannoncen offentliggøres derefter på hjemmesiden, på Twitter, og under salgsmenuen.
4). Vi deler den pågældende annonce til vores mere end 12.000 følgere på Facebook.
5). Når tingene er delt på de sociale platforme, kontaktes de enkeltpersoner eller anpartsforeninger, som skriftligt eller telefonisk har meddelt, at de søger hest. Vi håber på den måde at skabe hurtig interesse for den udbudte hest.
6). De trænere, som skriftligt eller telefonisk har meddelt at de gerne vil kontaktes, kontakter vi enten på mail eller pr. telefon. Her drejer det sig især om heste, der har en bestemt profil, alder, afstamning eller heste, der er meldt i de danske årgangsløb.
7). Vi har danske, svenske og norske kontakter, som der ligeledes kan trækkes på. Det er professionelle hestehandlere, som vi kan trække på, for at skabe interesse for en given hest, hvis hesten har stået i en periode på salgsmenuen.
8). Travet.dk er IKKE sælger af de udbudte heste. Travet.dk stiller sin platform til rådighed for sælger og købere. Ideen, er grundlæggende at skabe en platform, hvor sælger og køber kan mødes.
Travet.dk har også en auktionsside til dem, der ønsker at benytte sig af denne.
Besøg auktionssiden på dette link.
Foto af Gorm Johansen







