To heste, der er solgt igennem salgsmenuen her på travet.dk, starter på søndag på Fyens Væddeløbsbane.
For et år siden blev Otiz solgt via salgsmenuen her på travet.dk. Hesten gik efterfølgende i træning hos Søren Johansson.
Den fynske træner har foreløbig startet den 5-årige svenskfødte vallak to gange med en andenplads, som bedste resultat.
Sidst hesten startede var i april måned i Billund, hvor den dog endte uden for præmierækken for sin træner.
På søndag sidder Ken Ecce i sulkyen. Det har han gjort fem gange før med en sejr, to andenpladser og en tredjeplads.
Share A Horse-hesten Itsflippinggood også til start
Tidligere på året blev den dengang Jan Dahlgaard-trænede Itsflippinggood også solgt via travet.dk.
Det skete til Share A Horse-konceptet, hvor 4-åringen blev udbudt i 40 anpart á 2.500 kroner med 260 kroner om måneden.
Hesten er udsolgt og gør sin syvende start i Søren Johanssons regi, hvor det er blevet til to fjerdepladser og en femteplads.
Det er Søren Johansson selv, der sidder i sulkyen, når hesten også starter søndag eftermiddag i Odense.
Foto af Burt Seeger










