Staro Obrigado vender tilbage
Søren Kolbergs 4-årige Staro Obrigado vender tilbage efter tre måneders pause ved løbene på Lunden på søndag.
Det helt store mål for Lavec Kronos-sønnen Staro Obrigado var kvalifikationen til Svensk Trav Derby tidligere på året.
Efter en 2-årssæson med to sejre i ni starter og med 121.304 kroner på præmiekontoen, startede året perfekt for hesten.
Staro Obrigado sæsondebuterede i marts måned med sejr, og i de to efterfølgende starter var hesten også på vinderpladsen.
På Copenhagen Cup-dagen blev det til en sjetteplads med Steen Juul i sulkyen, i et løb, der blev vundet på 1.11-tid.
To starter på henholdsvis Mantorp og Solvalla gav også sejre til Staro Obrigado inden den galoperede på Åbergs-aftenen.
Hestens sidste start foregik i de svenske derbyprøverne, hvor det også blev til galop og dermed ingen derby-kvalifikation.
Nu med ny kusk
Staro Obrigados normale kusk Steen Juul er optaget af køreturen med Frodo Cash fra hans egen stald i løbet.
Det bliver i stedet Mads Hviid, der startede i sidste måned hos Lunden-træneren, der får chancen i sulkyen.
Der er 50.000 kroner i førstepræmie i 4-årsløbet, hvor Staro Obrigado har fået spor fire over 2000 m. Auto.
Foto af Burt Seeger





