Dansktrænet hest chokerede i Norge
De norske spillere havde på forhånd ikke meget tiltro til Ole G. Nielsen-trænede Gangnam Style K, der netop har vundet stayerløbet på Bjerke. En indsats, der indbragte 100.000 NOK.
Det er nemt at være bagklog, men i vores optakt skrev vi følgende:
“Det skal bemærkes at starterne på Jydsk Væddeløbsbane viste fin form, hvis man genser løbsrepriserne fra de to løb. Ole G Nielsen tager ikke to dage ud af kalenderen for at starte Gangnam Style K i Norge uden at have en vis tro på tingene, og derfor skal man ikke glemme den Skive-trænede hest i dag.”
Det spillende troede ikke på den udmelding, og lod Gangnam Style K stå til 1 procent i V75-spillet.
Dagens løb
Eirik Høitomt kørte et klogt og dygtigt løb bag den Skive-trænede traver. Gangnam Style K blev indledningsvis placeret i sjette par indvendigt, og her sad den norske topkusk undervejs.
Eirik Høitomt skiftede med 1,5 omgang til mål Gangnam Style K ud i andet spor, og det først blev til andet par udvendigt for sidenhen at sidde i tredje par udvendigt.
Gangnam Style K blev på sidste langside sendt afsted i eget angreb, og inden sidste sving var der kontakt til de foranliggende. Det lykkedes at nedkæmpe den mangedobbelte millionær Ble Du Gers og dermed var den danske overraskelse en realitet.
En stor triumf for Ole G. Nielsen, der kunne se Gangnam Style K sejre i tiden 1.15,2/3140 m. Volte
Se løbet her.
Foto af Trav36.no.
Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at kopirer dette billede og bruge på de sociale medier, da billedet ikke er vores eget. Det er et vi har fået lov til at låne til lejligheden.





