3. løb: Hemingway Sotto undgik galop
Der var dramatik for alle pengene, da Hemingway Sotto (Maharajah) vandt med sin træner Gordon Dahl i sulkyen.
Blot tre heste slap igennem løbet uden galop, da 2-årsløbet blev afviklet, hvor der var målgalop for førerhesten Thai Vermont.
Løbet
Det blev en rolig indledning med masser af galoperende heste efter en sammenkørsel mellem Hotspot og Jalka.
Ud af det hele kom Thai Vermont og Bo Westergaard til spidsen og kunne afvikle de første 500 meter efter 17,5.
Bo Westergaard fik dæmpet til 17,9 den første kilometer, hvor Hemingway Sotto forinden var kommet frem udvendigt.
Ned gennem opløbet lignede det sejr til Thai Vermont, men kort før mål slog den pludselig over i galop og blev diskvalificeret.
I stedet gik sejren til Hemingway Sotto i 1:17,3/1600 m. Auto foran Happy Flex. Tredjepladsen gik til Harley Mosebog.
– Det er lille stærk krabat, som gerne vil arbejde hele vejen, forklarede Gordon Dahl til Fast Tracks Søren Aaen efter sejren.

Ejer: Stald Sotto
Opdrætter: 1887 Consulting A/S
Træner: Gordon Dahl
Præmie: 25.000 kr.
Se løbet her
Hør vinderinterviewet her
Fotos af Burt Seeger







