Galliano Peak – Morstammen har leveret gentagne gange
Galliano Peak var i 2019 med på den danske derbyauktion, hvor hingsten blev handlet for 100.000 kr. Den 3-årige Galliano Peak er efter franske Ganymede og amerikanske Inpursuitofvictory.
I weekenden blev det til karrierens første sejr.
Inpursuitofvictory er en amerikansk hoppe fra 2009, og hoppen er bla. mor til derbyvinderen Bvlgari Peak og heste som Explosive Peak med flere.
Inpursuitofvictory blev i 2011 indkøbt på Harrisburgauktionen, hvor Stutteri & Kennel Peak I/S købte hende af hendes opdrætter Valley High Stable (Bill Weaver), der frem til sin død var en af USAs største, mest prominente og meriterede opdrættere, bl.a. “Breeder of The Year 2005”.
Heste, som Valley Victory, Chocolatier, Pampered Princess, er alle opdrættet af Valley High Stable.

Stærk afstamning
Stutteri Peak, beliggende ved Slimminge små fem kilometer fra Skovbo Trav, har eksisteret siden 2001.
En af de heste der sidenhen er investeret i, var moderen til Bvlgari Peak, Inpursuitofvictory, men det var nu ikke den hoppe som manden bag Stutteri Peak, Peter Stenå, i første omgang var på jagt efter.
Peter Stenå var taget til USA med henblik på at købe følhopper, men grundet tilstedeværelsen af en række svenske opkøbere blev prisniveauet så højt, at man ændrede strategi og i stedet satsede på at købe en ung hoppe med en god afstamning, som så kunne blive følhoppe på længere sigt.
Valget faldt på den toårige hoppe Inpursuitofvictory.
Faderen Donato Hanovers første årgang havde imponeret stort i USA og moderen til Inpursuitofvictory satte som fireåring verdensrekord over den utraditionelle distance 1½ mile i tiden 1.13,6. Hun var i øvrigt vinder af tyve løb i blot fyrre starter.
Det skulle hurtigt vise sig, at det ikke var på væddeløbsbanerne at Inpursuitvictory havde en stor karriere foran sig.
Succesrig opdrætter
Peter Stenå, har som opdrætter både formået at vinde Dansk Trav Derby i 2017, men også Dansk Hoppe Derby i 2011 med Peak Performance.
Stutteriet er også repræsenteret på de sociale medier.
Det er man på Facebook på dette – Link.





