Glæde hos dansk stutteri
Hos Stutteri & Kennel Peak I/S går man med løftede arme i disse dage. Ikke nok med stutteriets heste levere fine resultater på væddeløbsbanerne, så har man også nyt at glæde sig over.
Stutteriet meddeler, at man har været hurtige og bookede plads i 2022 til den ubesejrede Svenske Derbyvinder CALGARY GAMES. Det er stutteriets FØLHOPPE INPURSUITOFVICTORY (mor til Derbyvinder Bvlgari Peak), der er booket plads til.
Stutteri & Kennel Peak I/S har efterfølgende fået bekræftelse på, at Inpursuitofvictory har fået en plads. Menhammar Stuteri har sidenhen meldt ud, at Calgary Games nu er fuldtegnet i 2022.
Inpursuitofvictory er en amerikansk hoppe fra 2009, og hoppen er bla. mor til derbyvinderen Bvlgari Peak og heste som Explosive Peak med flere.
Inpursuitofvictory blev i 2011 indkøbt på Harrisburgauktionen, hvor Stutteri & Kennel Peak I/S købte hende af hendes opdrætter Valley High Stable (Bill Weaver), der frem til sin død var en af USAs største, mest prominente og meriterede opdrættere, bl.a. “Breeder of The Year 2005”.
Stærk afstamning
Stutteri Peak, beliggende ved Slimminge små fem kilometer fra Skovbo Trav, har eksisteret siden 2001.
En af de heste der sidenhen er investeret i, var moderen til Bvlgari Peak, Inpursuitofvictory, men det var nu ikke den hoppe som manden bag Stutteri Peak, Peter Stenå, i første omgang var på jagt efter.
Peter Stenå var taget til USA med henblik på at købe følhopper, men grundet tilstedeværelsen af en række svenske opkøbere blev prisniveauet så højt, at man ændrede strategi og i stedet satsede på at købe en ung hoppe med en god afstamning, som så kunne blive følhoppe på længere sigt.
Valget faldt på den daværende toårige hoppe Inpursuitofvictory.
Succesrig opdrætter
Peter Stenå, har som opdrætter både formået at vinde Dansk Trav Derby i 2017, men også Dansk Hoppe Derby i 2011 med Peak Performance.





