Service – Kørte til Normandiet for kunde
Det var en meget glad og taknemmelig opdrætter og hesteejer Travet.dk i går var i kontakt med. Per Bruhn kunne her oplyse at deres hoppe Ellen er konstateret i fol med Elitlopsvinderen Dijon.
“Vi er simpelthen så glade for beskeden, og der er gjort en kæmpe indsats af Preben Sørensen. Preben er simpelthen kørt helt til Normandiet for at afhente sæden. Sikken er service, og det er vi meget taknemmelige for.
Føllet bliver dette første i Danmark efter ham, fortæller Per Bruhn til Travet.dk.”
Topbilledet af Ellen.
Vi har tidligere kunne berette:
“Ellen har desværre brækket hovbenet netop som hun var ved at komme op i fart. Hvis det lykkes at få Ellen i fol bliver det således en 3/4 bror eller søster til Freeze.
Ellen er efter hoppen Hioubov Lykke, hvis afkom har indløbet mere end 2,3 millioner kroner ind. Hioubov Lykke er mor til derbyvinderen Axel, 13-traveren Ursus Hoff blandt flere.
Nogle af de mest trofaste hesteejere i dansk travsport er ægteparret Inga & Per Bruhn, der gennem et langt travliv både har ageret som opdrætter, hesteejere og aktiv.
Talrige er de heste, som Inga og Per Bruhn har ført frem og bl.a. er de opdrættere af derbyvinderen 1985, Hawkeye. Per og Inga Bruhn har mange flere fine heste og nævnes i den sammenhæng skal også sejrshesten Buffalo Sølvtoft med 53 sejre i karrieren.
Inga Bruhn hjalp til hos mange forskellige trænere, bl.a. Mark Ingdam, Walther Kaiser-Hansen og Leif Løfgren, og hun har også hjulpet med galophestene på Klampenborg Galopbane.
Inga Bruhn (dengang Krieger), var også en af de første kvinder til at deltage i ridetravløb. I dag nyder Per og Inga Bruhn fortsat travsporten her mange år efter som opdrætter og hesteejere.
Inga & Per Bruhn har været med i travsporten i en menneskealder og sat i præg på dansk travsport. Det har ægteparret gjort både som opdrættere og mange år som hesteejere.
Inga & Per Bruhn ejer i dag også Figaro Sølvtop, som trænes af Rene Kjær. Det er blevet til syv sejre i 16 starter for de 4-årige hingst, der er efter Ens Snapshot og Indiana Sølvtop.
Herligt med offervillige opdrættere og hesteejere i dansk travsport.
Foto af Burt Seeger.






