Sådan gik det i dag – Apapmand vinder Nationalløbet
Anders F. Jensen-trænede Apapmand tog tredje sejr i træk, da Ens Snapshot-sønnen sejrede i Nationalløbet. Det skete med Steen Juul i sulkyen.
Steen Juul var offensivt indstillet og kunne enkelt tage spids, da startbilen slap feltet. Apapmand kunne efterfølgende afvikle 500 meter efter 1.12,2.
Der var stor respekt for den førende, og Steen Juul kunne dæmpe tempoet. Der blev intet kørt midtvejs, hvilket gav en 500 meters notering på 1.15,2.
Den første der tog initiativ, var Birger Jørgensen der sendte E Type Cash, hvilket gav andet par udvendigt til Vakse Viggo. Der blev skruet op for tempoet på sidste langside, og de to førende forsvandt et par længder væk fra de øvrige.
Apapmand forsvarede sig flot, og kunne ned gennem opløbet trække et par længder væk fra de øvrige. Apapmand sejrede før E Type Cash og Thunder Peak – Apapmand sejrede i tiden 1.13,6/2000 m. Auto.
Dagens øvrige løb
Dagens første løb blev vundet af Søren Kolberg og Diamond Cut (Zola Boko), der sejrede trods en stor galop fra start. I en hastig afslutning kunne Diamond Cut tage karrierens anden sejr i lige så mange starter. Vindertiden blev 1.18,6/2020 m. Volte, og anden og tredjepladsen i løbet blev Eternal Doc og Fontaine P D.
Diamond Cut blev handlet for 90.000 skr. på den svenske åringsauktion.
Ken Ecce sejrede i dagens 2 løb bag Fiore (Great Challenger), der overtog føringen op mod 500 meters noteringen. Fiore og Ken Ecce kunne sidenhen sejre enkelt før Arm Bri og F The Big New i tiden /2020 m. Volte.
Fiore kostede i 2018 45.000 kr. på Derbyauktionen.
Ken Ecce var også på pletten i 3. løb, hvor han sejrede bag Diesel (Abracadabrant). Diesel fik serveret et herligt rygløb undervejs, og kunne sidenhen afgøre før Constantin og Mysterious Lucifer i tiden 1.15,5/2000 m. Auto.
Jan Kramer har ført endnu en fin hest frem i form af Ginetta (Wishing Stone), der i dag sejrede for fjerde gang i træk. I dag var opskriften føring fra start til slut for Ginetta, der sejrede i tiden 1.17,0/2000 m. Auto. Ginetta sejrede før Grady Boom Bay og Maia.
Steen Juul sejrede bag, egentrænede Farasi Surprise (Ens Snapshot) i dagens 5 løb. Farasi Surprise blev sendt i eget angreb på sidste langside, og kunne sidenhen sejre før Farrari Gardenia og Firefoot. Vindertiden for Farasi Surprise blev 1.15,6/2000 m. Auto.
Cuba (Pearsall Hanover) og Steen Haagensen var svaret i dagens 6 løb, som samtidig var indledende afdeling til Amatør Elite Cup 2021. Cuba rundede hele feltet på sidste langside til sejr i tiden. Cuba sejrede før Evolution On Track og Count On Me K G.
Rene Kjær kom også på tavlen denne søndag. Det skete i 8 løb bag Fetlock Joint (Noras Bean), der sejrede efter føring hele vejen. En fin indsats af Fetlock Joint, der sejrede i tiden 1.14,3/2000 m. Auto. Fetlock Joint sejrede før Peakadilly og Cutty Sark.
Dagens sidste og afsluttende væddeløb blev vundet af Anders F. Jensen-trænede Arn Kronos (Gift Kronos) og Kamilla Plambech. Der var tale om føring hele vejen, da Arno Kronos sejrede før Armani V P og Ups Annbirchador.
Se dagens løb her.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
Fotos af Burt Seeger.






