Ny banerekord til Apapmand – 1.10,8!
Anders F. Jensen trænede Apapmand (Ens Snapshot) har netop leveret den hurtigste vindertid nogensinde på Billund Trav. Det skete i Liga 1 finalen, hvor Apapmand sejrede i banerekordtiden 1.10,8.
Nykøbing Falster-træneren Anders F. Jensen sejrede for år tilbage i Sprintermesteren bag netop Apapmand, og i dag kunne den 9-årige hingst sejre i Liga 1-Finalen.
Han har haft mange fine reklameheste Anders F. Jensen, og ens for dem alle, er at det er et produkt af hans eget talentarbejde. Det er Apapmand også, og sejren i dag var nr. 29 i karrieren.
Det gælder om at holde ham i orden og holde humøret højt på ham. Han gør så det meste selv i løbene, kunne Anders F. Jensen fortælle i vinderinterviewet efter sejren i Harald Lunds Mindeløb.
Dagens løb.
Flemming Jensen og Slide So Easy tog spids da startbilen slap feltet. Her kunne Aalborg-træneren kort efter se staldkammeraten Tycoon Conway Hall komme frem og overtage.
Det betød at den svenske gæst Wilhelm Paal og Speedy Face havnede som de første i andet spor. Det gav samtidig andet par udvendigt til Bandit Brick, og de første 500 meter blev afviklet efter 1.09.9.
Der blev ikke givet ved dørene i dette løb, hvor tempoet blev holdt oppe i front af Bent Svendsen og Tycoon Conway Hall. Det høje tempo gjorde, at der opstod huller i feltet, og 1000 meter blev afviklet i hastige 1.10,5.
Der var fem heste, der ind i sidste sving skilte sig ud fra de øvrige. Det høje tempo undervejs gjorde at spilfavoritten Apapmand havde 10-15 meter frem til de forreste i dette moment af løbet.
Steen Juul forsøgte at få fart på Apapmand, som svarede for Steens Juuls påmindelse. I en forrygende afslutning rundede Apapmand de frem foranliggende og kunne således sejre i Billund Travs 50 års fødselsdagsløb.
Vindertiden blev ny banerekord 1.10,8/1900 m. Auto.
Ejer: Peter Gordon Gardiner
Opdrætter: Peter Gordon Gardiner
Træner: Anders F. Jensen
Se løbet her.
Arkivbillede – Det er kun danskhv.dk, der her kl. 18.20, har fået billedmaterialet stillet til rådighed.
Travet.dk har været igang siden kl. 13.00 med dækningen fra Billund, og vi undskylder for de manglende billeder fra løbsdagen, men disse er desværre ikke været tilgængelig for vores medie. Vi lukker nu fem en halv times dækning ned uden dagens billedmateriale.





