Hoppesprinten 2021 til Flora
Kaj Jensen-trænede Flora (Wishing Stone), har netop sejret i Hoppesprinten 2021. Vinderhesten blev handlet tilbage i november måned, da Kim Kærslund investerede i Flora.
Flora er vinder af Jydsk 2-Årings Grand Prix, toer i Dansk Opdrætningsløb, treer i Grand Circle 3-Års Championatet for hopper og nummer fire i Dansk Hoppe Kriterium.
Flora er efter Wishing Stone, og dagens sejr kom i hus efter et klogt løb af Kasper K. Andersen.
Vinderhesten er opdrættet af Enghavegård, Aalborg Aps og ejes af Event Eksperten ApS.
Løbet.
Kenneth Andersen var hurtigst fra start bag Fanny Østervang, og denne satte sig på fronten. Det skete med spilfavoritten Kashmir Stone som den nærmeste og i tredje par indvendigt lå Kasper K. Andersen bag Flora.
Den førende afviklede de første 500 meter efter 1.11,2 og Fanny Østervang så lysende ud fremme i spids. Der var galop for flere af de betroede heste i starten af løbet, men de øvrige fik bedre fat op mod 1000 meters noteringen.
Kenneth Andersen og Fanny Østervang afviklede 1000 meter efter 1.12.5, og samtidig var der galop for næstfavoritten Jane Hall. I sidste sving, var der også galop for spilfavoritten Kashmir Stone, og så kørte Kenneth Andersen alt, hvad der kunne.
Kasper K. Andersen fik mere fart på Flora, som tog meter for meter ind på den førende. Flora kunne kort før mål gå forbi en godt gående Fanny Østervang, som der sættes kryds ud foran fremadrettet.
Flora sejrede til 80 gange indsatsen.
Vindertiden for Flora blev 1.12,0/1600 m. Auto.
Præmie: 37.500 kr.
Træner: Kaj Jensen
Ejer: Event Eksperten ApS
Opdrætter: Enghavegård, Aalborg Aps
Se løbet her.
Arkivbillede – Vi opdaterer, når dagens billeder er til rådighed.







