Fine præstationer i Aarhus – Sådan gik det
Flot sport er dagen igennem blevet fremvist på Jydsk Væddeløbsbane. Få et overblik her, hvor alle dagens løbsrepriser samtidig er lagt op.
Auktionsindkøb indledte storløbsweekenden
Bo Westergaard, fremviste en tiltalende debutant i form af Gucci Girl (Brillantissime). Der var i dag tale om føring hele vejen for den veludseende hoppe, der sejrede i tiden 1.18,4/1800 m. Auto.
Løbet kan ses på dette link.

Tysk gæst sejrede
Løb 2 gav sejr til tyske Rock My Dreams (Gustav Diamant), som lukrerede på stenhårdt tempo undervejs. I sidste sving kørte Josef Franzl fremad og havnede udvendigt på den førende Raket Brodde, der kort efter kvitterede med galop.
Der blev kort efter hægtet hjul, men trods dette kunne Rock Me Dreams sejre i tiden 1.15,8/1800 m. Auto.
Se løbet her.

Herlig afslutning gav sejr
Rene Kjær og Conair M (Varenne) var svaret i dagens 3 løb. I en herlig opløbsduel kunne den Mogens Christiansen-trænede tage karrierens anden sejr og den anden sejr i træk.
Det blev et ganske seværdigt væddeløb, hvor Conair sejrede i tiden 1.16,8/1800 m. Auto.
Se løbet her.

Fin hollænder sejrede
4 Løb gav sejr til Frank Kjelde-trænede Iron Fox (Timoko), der blev kørt til sejr af Bøje Laursen. Iron Fox blev kørt til spids på første langside, og sidenhen styrede Bøje Laursen tingene helt efter behag.
Iron Fox sejrede i tiden 1.18,7/2340 m. Volte.
Vinderhesten ejes af Team World Wide Trot.
Se løbet her.

Herlig udmelding fra træneren
Har man set/læst trænerkommentarerne, som vi bragte tidligere i dag, så meldte man tommelfingeren opad omkring Ejsing (Make It Happen), som Steen Juul netop er kørt først over målstregen med.
De dygtigere spillere kunne hente mere end 6 gange indsatsen på den udmelding. En herlig afslutning af Ejsing dannede baggrund for dagens sejr.
Ejsing sejrede i tiden 1.17,3/1800 m. Auto.
Se løbet her.

Overlegen sejr i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix 2021
Peter Rudbeck-trænede Fox On The Run (Explosive Matter) sejrede i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix 2021, efter føring fra start til slut.
Læs mere her.
Ejer: Stutteri Hole In One
Opdrætter: Peter Rudbeck
Vindertid: 1.15,6/1800 m. Auto
Præmie: 170.000 kr.
Se løbet her.

Overraskende vinder af monteløbet
Dagens monteløb blev vundet af outsideren Briola (Ens Snapshot) og Tineke Borup. En flot indsats af hest og rytter dannede grundlag for dagens sejr. Briola trænes i Skive af John Friis, og han kunne se Briola sejre i tiden 1.17,8/2300 m. Volte.
Vi noterede en andenplads til Lowlife, som i øjeblikket er udbudt til salg via salgsmenuen på Travet.dk.
Se løbet her.

Rene Kjær med anden dagssejr
Dagens 8 løb gav sejr til Rene Kjær, der kunne køre først over målstregen bag Morten Juul-trænede Frøken A P (Maharajah).
Dagens sejr var nr. to i karrieren, og de opmærksomme spillere kunne tidligere i dag høre en positiv Morten Juul udtale sig om Frøken A P. I dag sejrede Frøken A P i tiden 1.16,4/1800 m. Auto.
Se løbet her.

Opvisning af Borups Viking
Gordon Dahl-trænede Borups Viking (Prodigious) leverede en stærk afslutning, da den 3-årige hingst sejrede for Birger Jørgensen.
En flot præstation af den fine traver, som sejrede trods en rejse i andet spor i størstedelen af løbet. Det lover godt fremadrettet.
Vindertiden blev 1.14,7/1800 m. Auto.
Se løbet her.

Dagens afsluttende væddeløb blev vundet af en velgående Gulliver S I R (Dream Vacation), der sejrede for Mads Vesterlund.
Der var tale om føring fra start til mål, da Gulliver S I R sejrede i tiden 1800 m. Volte.
Mads Vesterlund, er en ung fyr fra 2003, og dagens sejr var nr. to i karrieren.
Se løbet her.
Foto af Ole Hindby.
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=9 count=1]







