Læserhenvendelse – Bevar Charlottenlund Travbane
Travet.dk oprettede for nylig en ny menu og dermed en ny service for vores læsere. En menu, hvor man kan indsende sit læserbrev eller materiale, og det har Mathilde Hegedahl Schultz benyttet sig af.
“Vi er en frivillig gruppe af lokale interessenter som vil fremføre, at der slet ikke kan være tvivl om, at travbanens nuværende beliggenhed i Charlottenlund, er et af de største aktiver dansk travsport har fået foræret af tidligere visionære travgenerationer.
Opfordringen herfra er, at man ikke svigter denne historiske arv og i stedet arbejder på at forløse det kæmpe potentiale der ligger i områdets herlighedsværdi, anlæggets historie, historiske bygninger m.m.
Vi er en håndfuld frivillige uafhængige naboer som bor på strandhøjsvej (med havelåger ud til travbanen) vi er på tværs af generationer og beskæftigelse. Vi er først sent blevet opmærksomme på at der virkelig er tale om en flytning (Jeg har hørt det så mange gange som barn, men det er aldrig blevet til noget. Så denne gang har jeg ikke taget det seriøst til en start).
Jeg selv er 33 år og født og opvokset på Strandhøjsvej. Jeg bor igen på Strandhøjsvej, nu i en villalejlighed med min egen familie. Min mands oldefar var Fredi Sølberg som vandt travderby i 1954 med Princess The Great.
Jeg er opvokset med duften og lyden fra travbanen. Mine forældre har afholdt derbyfester i haven siden 1981. Jeg selv har oplevet trav, koncerter samt rundbold midt på plænen, skriver man i sin henvendelse.”
Materialet kan læses her.
Bevar Charlottenlund Travbane – Visionsdokument juni 2021
–
–






