Amatørdag på Jydsk Væddeløbsbane
Jydsk Væddeløbsbane står for den danske travmenu denne søndag. Løbsdagen er forbeholdt amatørerne, og der skal afvikles.
1 Løb nr. 4 Borntowin/ Emil Mæhlisen gik supergodt senest. Da skulle han bare vise, at han kunne gå fejlfrit igen, så det var næsten som en sejr. Den blev kun slået af Falm og det er en fin hest.
Nu skal Emil prøve hesten. Han har aldrig siddet bag Borntowin og jeg er spændt på om han kan få ham rundt, da hesten kan være lidt besværlig, men heldigvis kender Emil banen godt.
I fejlfrit løb skal den kunne være med helt fremme. Han har gået et rigtig fint træningsarbejde imellem de to starter. Hesten kommer som den plejer, uden fire sko og med åbent hovedlag (Ditte Bjørnlund Jensen).
I dagens baneprogram indleder man med teksten.
I dag er amatørkuskene alene på banen når vi afvikler fire hurtige amatørløb og hvor kvindelige udøvere kan komme til at spille hovedroller. Allerede i det indledende opgør kan Heidi Vægter Lønborg stå med et godt kort på hånden med Ejsing.
Fra grunddistancen kan den eventuelt bytte en stribe anden- og tredjepladser ud med en sejr, men der er stærke modbud fra tillæg i skikkelse af blandt andre Euro Girl Gardenia, Borntowin, Gogo Di Quattro og Viola Toft.
V4-2 og V4-3 er åbne og potentielt garderingskrævende formløb inden amatørdagen afrundes med et godt klasseløb. Her sidder Heidi Vægter Lønborg atter bag en af forgrundsfigurerne Cabo Suroeste, der i øjeblikket er førende i ’årets hest’-kapløbet efter tre sejre og en anden- og en tredjeplads i seks forsøg på hjemmebanen.
Nu starter ekvipagen fra 20 meter-volten og møder stærk konkurrence i bl.a. Heidis svigerdatter Christina Olsson fra spids med Beachglade. Af andre chancerige ekvipager nævnes evigt stabile Euro GK/ Dennis Kristiansen, Casino Girl/Lars Munk, en ny konstellation i form af kapable Carlson og fynske Pernille Rasmussen, samt fra dobbelt tillæg Tarzan Gardenia/ Kim Madsen og The Gambler/Anders Nielsen.
Træner- og kuskekommentarer fra banens hjemmeside kan læses HER







