Niki Dam – Den er solgt
I morges kunne vi annoncere den 3-årige Go Annbirchador til salg, og to timer efter er hoppen formidlet videre oplyser sælger Niki Dam.
Vi har fået forhandlet vilkår på plads, og den går inden længe mod Skive, fortæller Niki Dam.
Salget betyder, at Travet.dk runder 50 formidlede heste i 2021. Den seneste måned, har aktivitetsniveauet været højt, og således har vi blot Epic tilbage på salgsmenuen.
Her er bud accepteret, så Epic forventes også formidlet videre. Her afventer vi yderligere info.
Udsolgt af løbsheste
Vi har dermed ikke flere løbsheste på vores salgsmenu. Det viser samtidig den store efterspørgsel og når udbudspriser matcher niveau, så har vi konsekvent haft købere til alle prisklasser.
En mailliste på 22 personer vidner også om interessen for at købe løbsheste. De løbsheste, vi har modtaget er på nær to G´er alle solgt, kort efter vi har modtaget dem.
I disse dage er efterspørgslen enorm på løbsheste, og vi kan ikke klare efterspørgslen netop nu. Det har vi meldt ud flere gange, og vi kan endnu engang kan vi melde om udsolgt af løbsheste.
Har man en løbshest, så har Travet.dk købere på hånden til en sådan.
Travet.dk kan i denne skrivelse meddele, at 3-årige Go Annbirchador er formidlet til Skive.
Billede – Niki Dam.





