Fine præstationer på Lunden
Charlottenlund Travbane, har afviklet første del af deres løbsprogram.
Som omtalt sejrede Thomas Fischer bag egentrænede Staro Orbison (Lavec Kronos) efter føring hele vejen. Sejren var den første i karrieren og kom i hus i tiden 1.19.2/2000 m. Volte. Staro Orbison sejrede før Game On Butcher og Gambia.
Se sejren her.
Dagens 2 løb blev vundet af Heidi Andersen-trænede Arabica med Steen Juul i sulkyen. Arabica fik spidsen foræret i sidste sving da spilfavoritten Excuse Me galoperede. Steen Juul holdt flot i gang i den italienske hoppe der sejrede før Exit To Heaven og Eik Hindø. Vindertiden blev 1.13,3/1600 m. Auto.
Se løbet her.
Som oplyst sejrede Birger Jørgensen bag Jan Friis-trænede Rani Bourbon. Der var tale om føring fra start til slut for den norske 4-åring. Rani Bourbon sejrede før Forever BT og Fabiola K. Vindertiden blev 1.17,4/2000 m. Auto.
Se løbet her.
Bo Westergaard kom på tavlen i dagens 4 løb, hvor Think New And Big via en god afslutning kunne sejre. Det var anden sejr i år for den tyske vallak, der sejrede før 1.14,2/1600 m. Auto.
Se løbet her.
Dagens 5 løb gav en overbevisende sejr til Jan Kramer og Evoque. Der var tale om spids og slut for den sejrsvante vallak, der i dag kunne notere sig for karrierens syvende sejr og dette blot i otte starter. I dag sejrede Evoque i tiden 1.15,3/2000 m. Auto.
Se løbet her.
Dagens på forhånd mest omtalte væddeløb var 4-årsløbet, som blev vundet af en velgående Maroma Wibb med Birger Jørgensen. Den svenskregistrerede traver styrede begivenhederne fra start til slut, og karrierens femte sejr kom dermed i hus. Maroma Wibb sejrede før Fiore og Facebook. Vindertiden hed 1.14,9/2000 m. Auto.
Se løbet her.
Dagens 7 løb blev vundet af debutanten Guldregn, der således debuterede med sejr. Ken Ecce kørte tidligt frem og havnede udvendigt på den førende Goanna. Den førende blev nedkæmpet i sidste sving, og så var debutsejren en realitet. Guldregn sejrede før Goanna og Ghina D Sleipner. Vindertiden blev 1.17,9/2000 m. Volte.
Se løbet her.
Ken Ecce kom endnu engang på tavlen i dagens 8 løb. Denne gang kunne Lunden-træneren køre Tomas Malmqvist-trænede Hector Eck til sejr efter føring hele vejen. Vinderhesten sejrede før Eureka Downs og Sesame Street. Vindertiden i løbet blev 1.16,4/2000 m. Auto.
Se løbet her.







