Thomas Fischer indledte på Lunden
I efteråret 2018 købte Thomas Fischer hesten Staro Orbison (Lavec Kronos) på den svenske kriterieauktion. I dag tog Lavec Kronos-sønnen, karrierens første sejr.
Staro Orbison blev i tilbage i oktober måned prøveløbsgodkendt på Charlottenlund Travbane i tiden 1.19.2/2000 m. Volte. I dag gjorde den nu 4-årige vallak karrierens tredje start.
Thomas Fischer kunne enkelt tage spids fra sit inderspor. Den svenskregistrerede så velgående og fin ud under hele løbet, hvor Staro Orbinson indledningsvis afviste spilfavoritten Gestus.
Det var tydeligt, at Thomas Fischer ønskede at køre i front, og den taktisk skulle vise sig at være den rigtige. Thomas Fischer skruede på sidste langside op for tempoet og gjorde det svært for de øvrige.
Det var således kun Ken Ecce bag Game On Butcher, der kunne følge den førende. Thomas Fischer orienterede sig over skulderen og bad Staro Orbinson om at gøre arbejdet færdigt.
Thomas Fischer fik omgående svar, og kunne enkelt tage karrierens første sejr i tiden 1.16,9/2000 m. Volte.
Se løbet her.
Dagens sejr, var den første i år til Thomas Fischer, som driver en trænervirksomhed med 12 heste på træningslisten. En af disse er sidste års, 2er i Dansk Opdrætningsløb Griezmann.
Thomas Fischer er en af de danske trænere, som af flere omgange har benyttet sig af salgsmenuen på Travet.dk.
Foto Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=22 count=1]






