Direktør har første arbejdsdag tirsdag
40-årige Christian Sørensen, har tirsdag første arbejdsdag som Direktør for Det Danske Travselskab, men hvem er manden?
Christian Sørensen kommer med solid kommerciel ledelsesfaring fra bl.a. en stilling som CEO i e-sportsorganisationen North og som kommerciel ansvarlig i F.C. København.
På Christian Sørensens åbne Linked profil skriver han om sig selv:
Udvidet forretnings- og finansbaggrund kombineret med langvarig ledelses- og ledelseserfaring.
Seks års erfaring med konsulent. Tre på seniorniveau inden for; Forretningsudvikling, strategi, investorrelationer, finansiel kommunikation, mediehåndtering, M&A, transaktioner og projektledelse. Stort salg og ny forretningsrekord.
Plus fire års erfaring inden for kommercialisering og professionalisering af fodbold, der fungerer som kommerciel leder med henvisning til CEO. Ansvarlig for forskellige afdelinger med kommercielle perspektiver. Medvirkende til oprettelsen af North Esport organisation med joint venture-partner Nordisk Film.
To og et halvt år som administrerende direktør for North og opbyggede organisationen og de kommercielle perspektiver fra bunden. Fokus på at udvikle den samlede eksportindustri, f.eks. gennem politiske strukturer i esport.
I forbindelse med sin ansættelse udtalte selvsamme Christian Sørensen:
”Da muligheden for at blive en nøglespiller i Lunden bød sig, slog jeg til. Som Danmarks nationalbane ligger der en utrolig spændende opgave i at gøre “Lunden” relevant og nærværende for interesserede i alle aldre.
Det gælder både dem med et stort kendskab og lidenskab for hestesport og ikke mindst nye besøgende. Jeg ser frem til at tage hul på opgaven i samarbejde med de mange interessenter i og omkring Charlottenlund Travbane.”
I september måned opsagde Christian Sørensen sin stilling hos North. Den opsigelse gik landet over, og Ekstra Bladet kunne bla. Citere Christian Sørensen for:
– Jeg er stolt af de resultater, vi har skabt i North. Vi har et stærkt team, gode samarbejdspartnere og en dedikeret fanbase. Det har været en fantastisk spændende og udfordrende rejse, men jeg har sammen med bestyrelsen vurderet, at tidspunktet er det rette til nu at lade andre kræfter tage over og løfte den videre opgave.
I 2018 deltog Christian Sørensen i en podcast, hvor han fortalte lidt om, hvordan han arbejdede med E-Sport og tankerne omkring markedsføring m.m. Hør podcasten her.
Det skal blive meget spændene at se og følge Christian Sørensen i hans nye rolle som direktør på Charlottenlund Travbane, hvor han har første arbejdsdag på tirsdag.
Travet.dk vil i næste uge forsøge at lave en opfølgende artikel med hovedpersonen selv.





