Den nye direktør har sat sig i sædet
Foråret begynder så småt at røre på sig, langsomt dog. Det betyder også, at der kommer til at blæse lidt nye vinde på Charlottenlund Travbane.
Jeg, Christian Sørensen, er pr.1. april startet som ny direktør på LUNDEN. Det er med lige dele spænding og ydmyghed, at jeg har takket ja til at påtage mig opgaven. Jeg kommer med en baggrund fra erhvervslivet og senest inden for professionel fodbold.
Mine tanker omkring arbejdet jeg skal i gang med, er funderet i et ønske om flere mennesker på LUNDEN. Jeg vil stræbe efter at publikumsoplevelsen på LUNDEN skal være i højsædet og der skal være noget for enhver smag og for alle aldersgrupper.
Jeg er født og opvokset i Århus, men har siden 2005 været bosat i København. Min familie har gennem generationer haft et tæt forhold til væddeløbssporten som hesteejere, så jeg er bekendt med jargonen på
væddeløbsbaner og i miljøet, samt, de muligheder og udfordringer, der kan være, indleder Charlottenlund Travbanes nye direktør Christian Sørensen i dagens baneprogram.
Travet.dk har tidligere præsenteret Christian Sørensen.
Christian Sørensen kommer med solid kommerciel ledelsesfaring fra bl.a. en stilling som CEO i e-sportsorganisationen North og som kommerciel ansvarlig i F.C. København.
På Christian Sørensens åbne Linked profil skriver han om sig selv:
Udvidet forretnings- og finansbaggrund kombineret med langvarig ledelses- og ledelseserfaring.
Seks års erfaring med konsulent. Tre på seniorniveau inden for; Forretningsudvikling, strategi, investorrelationer, finansiel kommunikation, mediehåndtering, M&A, transaktioner og projektledelse. Stort salg og ny forretningsrekord.
Plus fire års erfaring inden for kommercialisering og professionalisering af fodbold, der fungerer som kommerciel leder med henvisning til CEO. Ansvarlig for forskellige afdelinger med kommercielle perspektiver. Medvirkende til oprettelsen af North Esport organisation med joint venture-partner Nordisk Film.
To og et halvt år som administrerende direktør for North og opbyggede organisationen og de kommercielle perspektiver fra bunden. Fokus på at udvikle den samlede eksportindustri, f.eks. gennem politiske strukturer i esport.
I forbindelse med sin ansættelse udtalte selvsamme Christian Sørensen:
”Da muligheden for at blive en nøglespiller i Lunden bød sig, slog jeg til. Som Danmarks nationalbane ligger der en utrolig spændende opgave i at gøre “Lunden” relevant og nærværende for interesserede i alle aldre.
Det gælder både dem med et stort kendskab og lidenskab for hestesport og ikke mindst nye besøgende. Jeg ser frem til at tage hul på opgaven i samarbejde med de mange interessenter i og omkring Charlottenlund Travbane.”
I september måned opsagde Christian Sørensen sin stilling hos North. Den opsigelse gik landet over, og Ekstra Bladet kunne bla. Citere Christian Sørensen for:
– Jeg er stolt af de resultater, vi har skabt i North. Vi har et stærkt team, gode samarbejdspartnere og en dedikeret fanbase. Det har været en fantastisk spændende og udfordrende rejse, men jeg har sammen med bestyrelsen vurderet, at tidspunktet er det rette til nu at lade andre kræfter tage over og løfte den videre opgave.
Rene Kjær med spiltips til i dag.
Et baneprogram til i dag kan findes her.
.






