Kommentarer til i aften fra Morten Juul
Birger Jørgensen skal køre hele fem heste for Morten Juul i aften. Travet.dk har indhentet kommentarer på dagens starter, hvor Morten Juul og Birger Jørgensen tager turen til Åby.
Til Travet.dk fortæller Morten Juul.
1 Løb nr. 3 Lluc Boko
Hesten har vundet den ene gang, hvor den var fejlfri, så jeg håber selvfølgelig hesten er fejlfri. Jeg har ikke helt styr på konkurrenterne, men jeg synes min hest gik godt senest efter den store galop senest. Hvis han er fejlfri, så tror jeg på en triochance.
2 løb nr. 3 Market Sund
Den gik rigtig godt senest, hvor han gik udvendigt på den førende næsten hele vejen. Det er samme scenarie igen, at man ikke kender modstanden, så han er lidt svær at sætte ind. Jeg synes på det han viste senest, så skal han være en fornuftig chance.
4 Løb nr. 4 Something Fishy
Jeg har sagt det mange gange før. Den hest gør aldrig noget forkert, og det gør han forhåbentlig heller ikke denne gang. Jeg synes det ser ud til, at han står godt til i løbet, og han må stå med en fornuftig chance denne gang.
7 Løb nr. 8 Escape A.P
Den gik godt senest, men den mødte bare en hest der var bedre. Nu gælder det spor 8 på sprint, og det er vel ikke noget, der gør tingene lettere. Det skal løse sig lidt for hans del, hvis han skal løbe med blandt de 3-4 første.
8 Løb nr. 9 Unstoppable
Den var svag senest, hvor han ingenting gik. I dag er det sprint, og det er måske ikke lige hans bedste distance. Han skal i første omgang være bedre end sidst for at være med fremme, og samtidig skal løbet forme sig lidt til hans fordel. Hvis det hele kommer til at passe, er han vel en chance blandt de 3-4 første.
Sparsomt med materiale.
Morten Juul har også givet kommentarer til staldens næste startheste på dansk grund. Vi har ikke modtaget en eneste kommentar på sms, eller mail fra de aktive, så bolden er endnu ikke grebet, som vi ellers havde håbet på.
Vi gennemgår de sociale medier for kommentarer til de kommende danske løbsdage og bringer disse i vores optakt. Vi håber de danske stalde vil komme med en kommentar på egne sider.







