Prix D’Amerique – Face Time Bourbon i en klasse for sig selv
For andet år i træk kunne Björn Goop og Face Time Bourbon sejre i Prix D’Amerique på Vincennes. Den svenske topkusk kunne dermed notere sig for sin tredje sejr i Prix D’Amerique.
Løbet.
Det var tydeligt at nerverne var på højkant hos flere af deltagerne, og man skulle således gennem flere startforsøg, inden løbet kunne igangsættes.
Løbet blev indledt med en jævn start, hvor der blev kørt taktisk indledningsvis. Det var Billie De Montford, der indvendigt fik den bedste start, men det var tydeligt, at denne ikke skulle køres i spids i dag.
Det betød Vivid Wise As kunne overtage teten kort efter, men der skulle ikke gå længe før tingene ændrede sig igen. I et hastigt fremstød kunne Robert Berg overtage føringen med outsideren Power.
Det var hele tiden bevægelse i feltet, og positionerne fortsatte med at skifte. I en stærkt angreb overtog Bahia Quesnot føringen, og så fik tempoet et tryk opad.
I samme moment kom Björn Goop fremad med spilfavoritten Face Time Bourbon, som hele tiden blev skygget af Davidson Du Pont. Det lykkes for sidstnævnte at ramme andet par udvendigt sidenhen.
Power viste tidligt træthedstegn og faldt gennem feltet, og i samme moment trykkede Face Time Bourbon tempoet yderligere op, og kunne dermed overtage føringen ved indgangen til opløbet.
Der var kun en, der kunne optage jagten på Face Time Bourbon og på afstand forsøgte Davidson Du Pont at tage meter ind, men det var et forgæves forsøg.
Dette års udgave af Prix D’Amerique gav en sikker sejr til Björn Goop og Face Time Bourbon i tiden 1.10,8/2700 m. Nr. to blev Davidson Du Pont, og tredjepladsen blev taget af Gu D´Heripre.
Se hele resultatet her.
Løbet kan ses her.







