Vil i aktive være med
Victor Rosleff var den første der var med på ideen, og nu søger vi deltagere til endnu en omgang.
Victor Rosleff kunne sidste år vise forholdene frem hos Peter Untersteiner i en live video. Her viste man staldforhold og træningsfaciliter frem i en video, som vi sendte live.
Det blev fulgt op med indslag med Søren Demant Andersen, Peter Frandsen, Oliver Lindbøg og maltetiske Anton Page.
Det med at gå live via vores Facebook side til 11.000 mennesker kan skræmme nogen, og derfor har vi haft svært ved at få de danske stalde med på ideen, og vi respektere til fulde, at dette kan være en ordentlig mundfuld.
Travet.dk har siden oktober måned 2014 rejst Danmark rundt for at besøge de danske opdrættere og danske aktive. Det har vi gjort sammen med nu afdøde Jesper Nielsen og ligeledes med stor hjælp fra Kent Jokumsen og Mads P. Dyhrberg.
Hvis man ikke vil gå live
Hvordan kan man skille sig ud som travmedie i dag? De fleste laver daglige opdateringer, og mens nogle laver postcast så tager andre rundt i landet.
Travet.dk vil gerne skille sig ud fra mængden, og med en minimal årlig omsætning kontra Dansk Hestevæddeløb og andre danske medier, skal vi tænke ud af posen for at gøre netop dette.
Hvis man ikke vil gå live, men gerne vil vise sin trænervirksomhed frem, sine træningsfaciliteter, sin staldforhold med mere, så er der andre muligheder end at gå live på Travet.dks Facebook side.
Send os en video
Via mailadressen Wetransfer.com kan man sende store filer, og har man lyst til at vise sit sted, trænervirksomhed, eller sine heste frem, så modtager Travet.dk gerne videoer via Weetransfer.com, hvor man sender til vores mailadresse Ulrik@Travet.dk.
Herfra en opfordring fra vores side om at være med til lidt nytænkning.
Her er et par indslag fra vores ture.
Travet.dk´s Youtube kanal kan besøges her.
Foto ATG Bild
https://www.youtube.com/watch?v=IFeBrEjCvcc&t=429s







