Ung dansk travtræner fylder år
Skive træner Mads Hviid Nielsen fylder i dag år.
Den sympatiske, og altid imødekomne travtræner kan i dag puste 28 lys af lagkagen.
Mads Hviid Nielsen kunne fra 1. november kalde sig ny Skive-træner.
Mads Hviid har den seneste tid sagt velkommen til flere nye heste. En af disse er bornholmsk opdrættede Harper (Broadway Hall). Harper er både opdrættet og ejet af Mikkel Stub & Vibe Haastrup.
På den svenske opdrætterforenings internetauktion i september købte Skive-træneren Mads Hviid Nielsen 4-årige Electric Shadow (Orlando Vici) for den nette sum af 46.000 skr.
– Jeg har købt Electric Shadow sammen med min bror og Kasper Foget. Han er begyndt at køre lidt penge ind i USA, så han har råd til at købe hest igen, lød det grinende gennem telefonen ved den lejlighed.
Mads Hviid Nielsen driver til dagligt en trænervirksomhed med 10 heste på træningslisten. I år er det lykkes at kvalificere egentrænede heste til Hoppe Grand Prix, Jydsk 4-årings Grand Prix samt Dansk Trav Derby.
Mads Hviid Nielsen har trods sin unge alder en fornem meritliste fra det svenske, hvor han gennem flere sæsoner etablerede sig som et af de helt store talenter. Det blev blandt andet til sejr i den eftertragtede løbsserie Guldklokken, ligesom han i 2017 indkørte mere end 1.6 million skr.
Et stort tillykke til Mads Hviid Nielsen skal lyde fra Travet.dk.
Tags: Mads Hviid Nielsen






