Victoria Larsen med en flot sæson
Hun er blot 19 år, og til dagligt går tiden med at passe heste på Stutteri June. Tiden bliver også brugt på sportens helt unge mennesker i den lokale ponyklub.
Victoria Larsen er en kvinde med mange bolde i luften, og Travet.dk satte den unge jyde stævne til en snak om hverdagen og sæsonen 2020. En sæson, hvor det er blevet til flere flotte sejre med heste som Arkibal Tamsen, Danny Tamsen med flere.
Victoria Larsen giver her sin egen korte præsentation af sig selv.
– Jeg er 19 år gammel, og jeg passer i det daglige en mængde heste på Stutteri June. Det er foruden de to i allerede har nævnt Sensei-hestene. Jeg er også medtræner i ponyklubben, så meget af min hverdag handler om travsporten.
Min første tid i travsporten foregik hos Kaj Jensen, og jeg har meget at være ham taknemmelig for. Han lærte mig om hestene, han lærte mig at ride, spænde heste for og han lærte mig samtidig, hvordan man skal omgå hestene i det daglige.
Jeg har sidenhen været hos Kent Friborg, hvor jeg udviklede mig yderligere som rytter. Jeg har haft min gang i ponysporten, hvilket har givet mig en god ballast til at tage springet videre til de store heste. Jeg vandt i 2017 og 2018 monté-championatet i ponysporten.

Familien har heste i mange år
– Min bedstefar er Viktor Larsen, som har haft mange gode heste gennem årene, og på nuværende tidspunkt har han løbshestene Danny og Arkibal Tamsen. Nu formidler i en del heste, og i den forbindelse er vi på udgik efter en ny hest, som måske kunne gå monté med mig.
En sådan, vil jeg gerne høre mere om, hvis i har en sådan på hånden.
Fantastisk sæson for Arkibal Tamsen
– Jeg synes det har været en fantastisk sæson, og Arkibal Tamsen er i sig selv en eventyrhistorie. Han var dømt ude af de fleste, som en hest der aldrig ville vinde et travløb.
Vi gav dog aldrig op, og den hest betyder hele verden for mig. Jeg har haft ham siden han kom ud af moren, og jeg ved ikke helt hvad der gjorde at han lige pludselig begyndte at vinde løb.
En forklaring kunne være, at variationen af monté og sulkyløb gjorde, at han lærte at kordinere sine ben bedre end det tidligere har været tilfældet. I dag står han med 11 sejre og 175.000 kr. på præmiekontoen. Det er jeg meget stolt over.
Jeg er meget tilfreds med måden 2020-sæsonen er gået, og der har været mange fine oplevelser, så jeg kan bestemt ikke klage afrunder Victoria Larsen.
Den kommende fredag stiller Arkibal Tamsen til start på Racing Arena Aalborg.
Fotos af Hesselborg Foto.
Tags: Arkibal Tamsen, Victoria Larsen






