Optakt Lunden – Fremragende løbsdag i vente
N.J Koster Memorial blev kørt første gang i 1970 og har siden da trukket en sand hale efter sig af stjernetravere fra ud- og indland.
Løbet køres for at hædre Lundes 24-dobbelte champinontræner Niels Jan Koster som igennem en menneskealder havde sit succesfulde virke i Lunden, sådan indledes dagens baneprogram til Charlottenlund Travbane.
Dagens løbsdag indeholder 10 løb.
Foruden N.J Koster Memorial, så indledes dagen med et fremragende 2-års løb, hvor man kan se frem til at opleve den ubesejrede Thai Brooklyn, der igen får Nicklas Korfitsen i sulkyen.
Til Fast Track udtaler man:
1 Løb nr. 6 Thai Brooklyn
Der er ikke noget negativ at sige. Den virker tilpas og frisk i træningen, så der er ingen problemer. Det ser på papiret ud til at skulle være en fin chance igen. Kommer i åbent hovedlag og med fire sko, som den plejer. (Nicklas Korfitsen)
Dagen byder også på et fint 3-års løb, hvor seks fine heste sætter hinanden stævne. Her sender Bo Westergaard sejrsslugeren Jane Hall ud. Den 3-årige traver har i år vundet 8 af 10 starter og blandt modstanderne finder man Per Søndergaard-trænede/ejet Fetlock Joint som får følgende ord med på vejen.
5 Løb nr. 5 Fetlock Joint
Var helt utilbens sidste gang og var slet ikke styrbar bag bilen. Det var jeg lidt overrasket over, da han har gået godt de andre gange, jeg har kørt ham. Jeg håber, at han er mere samarbejdsvillig denne gang. Han er outsiderbetonet her. (Steen Juul)
Der er lagt op til en fremragende løbsdag og et baneprogram kan hentes her.






