Fossa vinder Grand Circle 3-års Championat 2020
Fossa med Steen Juul afsluttede bedst af alle, da det blev til sejr i Grand Circle 3-års Championat bag Bent Lindhardt opdrættede Fossa (Wishing Stone). Vinderhesten trænes af Gordon Dahl.
Løbet.
Steen Juul havnede undervejs i tredje par indvendigt, og herfra kunne han se Rene Kjær og Frank Jr. Bounce tage styringen, for at afgive den kort efter til First Blood og Birger Jørgensen. Det var kamp om positionerne nede i feltet, mens man helt fremme afviklede de første 500 meter efter 1.13,8.
Skive-træner Knud Mønster havnede som den første i andet spor bag Frederik, og dette gav andet udvendigt til Peter Ingves og Filibuster H. I front kunne Birger Jørgensen sænke tempoet for de 1000 meter til 16.
Der var således lagt op til en hastig afslutning. Der var ind i sidste sving galop for rygkørte Frank Jr. Bounce, hvilket kostede et par meter for Fossa, som omgående blev sendt afsted gennem tredje spor. Her spurtede den 3-årige traver i et tempo, som de øvrige ikke kunne stå imod.
Fossa passerede den længe førende First Blood med ca. 50 meter til mål, og dermed endnu en storsejr til samarbejdet mellem Gordon Dahl og Steen Juul.
Med sejren runder Fossa en million kroner i karriereindtjening.
Efter løbet
– Det blev svært ned i sidste sving da Rene Kjær galoperede foran os, og vi blev bombet tilbage. Han viste i dag at han er god, og at han er bedst når han får disse rygløb, fortalte Gordon Dahl i vinderinterviewet med Fast Track.
Se hele interviewet her.
Se løbet her
Præmie: 150.000 kr
Vindertid: 1.13,9/1900 m. Auto
Træner: Gordon Dahl
Opdrætter: Bent Lindhardt
Kusk: Steen Juul
Ejer: Stutteri Disney.






