02 sep2020
Steen Juul i TV2
Årets derbyvinder Steen Juul deltager torsdag morgen i tv-udsendelsen ”Go’ morgen Danmark” direkte fra TV2-studierne i Tivoli.
Det meddeler Dansk Hestevæddeløb i en mail til Travet.dk.
I søndags tog Steen Juul sin tiende trænersejr i Dansk Trav Derby, da han gled først over stregen med hesten Extreme.
Steen Juul er blevet inviteret i studiet hos værterne på udsendelsen ”Go’ morgen Danmark”, der hver dag sendes direkte fra Tivoli. Her vil han i morgen tidlig blandt andet fortælle om det magiske ved at vinde et derby.
Det bliver efter det oplyste værten Ida Wohlert, der skal interviewe Steen Juul, og de to skulle være at finde på skærmen ca. mellem kl. 9.00 og 9.15.






