Max Nielsen kører for kammerat
Den tidligere Lunden-træner Max Nielsen og hans familie har i mange år været gode venner hos familien Westergaard. I dag kører Max Nielsen for sin mangeårige kammerat, når der afvikles væddeløb i Aalborg.
Travet.dk fangede Kaj Westergaard, mens han var i fuld gang med forberedelserne til dagens løb.
– Max, Julie og Nanna er heroppe på ferie nogle dage, og Max har i dag været oppe og køre afkommene efter Teddybear Song. I morgen tager vi turen op til Bo (Bo Westergaard), hvor vi skal køre lidt med i træningen.
Jeg har en følhoppe for Max og Julie, som i år har fået føl. Jeg håber i det travle program, at vi også kan finde lidt tid, så de kan nå og se deres føl, lyder det grinende fra Kaj Westergaard gennem telefonen.
I går kunne man opleve en Bo Westergaard med et kærligt glimt i øjet, da han kommenterede på faderens Givemestoneheart (Wishing Stone) via Fast Track.
– Jeg er glad for præstationen og hørte godt Bo var kæk, men den må vi bytte i morgen, når vi skal op til ham. Givemestoneheart er kun 2-år og han gjorde sin anden start i går. Jeg tror nok, det skal blive en rigtig fin hest, afrunder Kaj Westergaard.
Max Nielsen og Kaj Westergaards venskab omhandler også hesten Every Day, som i går vandt på Charlottenlund Travbane. Den 3-årige traver trænes af Max Nielsens datter Nanna og er opdrættet af Kaj Westergaard. –
I dag kører Max Nielsen den 3-årige First Money Day.







