3. løb: Dobbeltsejr til Steen Juul
Det blev de to staldkammerater Carna Sensei og Commit Boom Bay, der gjorde op om sejren i Hoppeeliten, med sejr til Carna Sensei (Prodigious) og Steen Juul.
Frances Yoda tog føringen fra start, men allerede i første sving kom Carna Sensei frem og overtog fronten, og dermed var meget fundet for Steen Juuls hest.
Commit Boom Bay måtte trave udvendigt undervejs, og nåede ikke forbi Carna Sensei, der vandt i 1:13,0/2000 m. Auto, mens Frances Yoda tog tredjepladsen.
– Hun havde en udgangsposition i dag, der gjorde at jeg skulle køre mod (Peter – red.) Untersteiner. Havde han haft spor indvendigt, havde han vundet løbet, mente Steen Juul til Fast Track efter sejren.
Opdrætter: Jesper P. Nielsen
Ejer: Jesper P Nielsen
Træner: Steen Juul
Se løbet her.






