Sådan gik det i Skive – Sikrede sig første sejr i karrieren
Der har i dag været afholdt en såkaldt amatørdag i Skive, hvor der er blevet afviklet fem væddeløb. Dagens løbsdag gav første sejr i karrieren til Emma Møller med hjemmebane i Aalborg.
1 Løb blev vundet af Per Juul bag sin egen Admiral Muddi (Amer I Can). Det var første sejr i år til den 8-årige vallak, der i dag sejrede i tiden 1.19,8/2000 m. Volte.

2 Løb i Skive blev vundet af Rolf Jørgensen og I Love Champagne (Muscle Mass). Det var første sejr i år til den 5-årige vallak, som sejrede i tiden 1.18,4/2020 m. Volte. Rolf Jørgensen har vundet minimum et løb pr. sæson siden 2015.

Emma Møller sikrede sig karrierens første sejr, da hun i dagens 3 løb kunne køre først over stregen bag Turmalin Raun (Lass Drop). Den 10-årige hoppe sejrede i tiden 1.21,2/2000 m. Volte.

Uffe Gregersen kom også på måltavlen denne onsdag aften. Det skete, da han kørte John E. Andersen-trænede Beauty Dream (Ens Snapshot) til sejr i tiden 1.18,3/2020 m. Volte.

Dagens afsluttende væddeløb gav sejr til Vivo Torkdahl og Per F. Ryberg. Det var 11 sejr i karrieren til den 9-årige vallak, der sejrede i tiden 1.17,4/2040 m. Volte.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]






