Rocky P H pryder programmet i Billund
Der afvikles i dag amatørdag på Billund. Her skal der afvikles fem væddeløb, og en af de heste der pryder dagens løbsdag, er millionæren og 11-traveren Rocky P H.
Rocky P H får Michelle Mønster på ryggen, og hun skal forsøge at følge op på den enorme succes, som hun har haft den seneste måned. Rocky P H starter med 40 meters tillæg, men det har den 12-årige vallak prøvet før.
I løbet deltager også Maria Dueholm Svendsen på ryggen af hendes egen Amerian. Travet.dk er så priviligeret, at den tidligere Danmarksmester igen i år rider med Travet.dk på tøjet.
Emil Mæhlisen er en af de udenbys kuske, der i dag er på plads. Det er han med sin egen Expo Lane, som får følgende kommentar med på vejen på Fast Track Racing.
– Den står godt her, og det bør nærme sig med en gevinst. Får den et ordentligt rygløb skal den simpelthen være med i afgørelsen. Sidst havde vi rykket skoene og givet den lukket hovedlag på, og det blev for meget på en gang. Nu er den tilbage i basic med sko, og jeg tror på ham denne gang.
Expo Lane starter i dagens 1 løb.
Dagens løbsdag i Billund indledes kl. 11.00.
Dagens sidste løb er sat til at blive afviklet 12.40.
Et baneprogram kan hentes her.






