Flot arbejde af Thomsen
Henrik Thomsen med hjemmebane på Nykøbing Falster er ikke en mand, der slår større brød op end han selv kan bage. Henrik Thomsen kan dog godt være stolt over det arbejde, stalden har lavet med Niels Jørgen Jensen, opdrættede Conrad Shadow.
I 2015 var Conrad Shadow med på Derbyauktionen på Stutteri York, hvor hesten gik for den nette sum af 35.000 kr. Conrad Shadow gik tidligere på året i træning hos Henrik Thomsen, hvor hesten har gjort fire starter.
Disse starter har alle resulteret i præmiegivende placeringer, og senest blev det til sejr på Nykøbing Falster Travbane. I dag skal man forsøge at følge op på indsatsen fra senest.
Der er genvalg til Birger Jørgensen i eftermiddagens 6. løb.
Henrik Thomsen driver en træningsstald med 25 heste. I dag sender man tre heste til Charlottenlund Travbane, og foruden Conrad Shadow starter man Funny Boy samt Dolly Park.
Stalden er repræsenteret på de sociale medier ved denne Facebook side Her kan staldens gøren og laden følges.
[useful_banner_manager banners=13 count=1]






