Tycoon Conway Hall favorit – Se den danske oversigt
Som beskrevet tidligere på ugen, og i går er Flemming Jensen på plads denne søndag, når der afvikles løb på Kalmar. Dagens hovedbegivenhed er Kalmarsund Pokalen, hvor Aalborg-træneren bringer tophesten Tycoon Conway Hall til start.
Flemming Jensen vandt løbet sidste år med familien Clemmensens Slide So Easy, og jagter i dag en gentagelse. I et meget jævnt spillet felt, er Tycoon Conway Hall spillet på 23 procent af de indleverede V75-systemer kl. 09.00.
Det gør Tycoon Conway Hall til favorit netop nu. I dagens baneprogram er Tycoon Conway Hall rangeret noget lavere, da programtipperen har rangeret den danske traver på fjerdepladsen.
Her peger man i stedet på Adrian Kolgjini og Tae Kwon Deo, og denne er netop nu spillet på 21 procent af de indleverede systemer.
Flemming Jensen medbringer ligeledes, Andre Ward til Kalmar. Andre Ward starter fra et perfekt startspor to og er netop nu spillet på 17 procent af de indleverede spil. Kan den danske ekvipage overraske?

Yderligere dansk
Der er yderligere dansk til start denne søndag, da montespecialisten Børge starter i dagens 1 løb.
Lars Marcussen opdrættede Daydream La Marc, starter i dagens 3 løb med Kim Eriksson i vognen.
Aalborg-træner Bo Westergaard er ligeledes på plads. I dagens 4 løb sender stalden norske Prapai i aktion.
Peter Fog opdrættede Thengill, har vundet to af sine seneste tre starter, og denne er til start i 5 løb.
Der er i dagens 8 løb deltagelse af Bo Falsig, som tager turen til Kalmar med, egentrænede Ewan Williams Sisu. En hest, der går til start med to sejre og en tredjeplads i sine seneste starter.
I Kalmar Sund Pokalen starter Bo Westergaard Photo Lavec fra spor tre. Der er gode muligheder for, at Photo Lavec kan sidde med helt fremme og hvad kan denne så til sidst. Bo Westergaard tager givetvis ikke turen til Kalmar for sine blå øjnes skyld.
I dagens afsluttende løb sidder Kim Eriksson bag Peter Simoni opdrættede Fatia Simoni, som i dag gør karrierens anden start.




