29 aug2020
8. løb: Westergaard slog til igen
Sammen med Christoffer Eriksson har Aalborg-træneren Bo Westergaard vundet fire løb i derbymeetinget. Det stod klart efter sejren til Jane Hall (Ens Snapshot).
Jane Hall kunne overtage føringen kort efter start og herfra kontrollerede den svenskfødte 3-åring løbet, med Eye On The Hill siddende udvendigt for sig.
Det blev meget enkelt for Jane Hall, der rekordforbedrede til 1:14,5/2000 m. Auto. Eye On The Hill holdt andenpladsen, mens Fox On The Run var tredje.
– Den har en indstilling til tingene, som ikke mange heste har, lød skudsmålet fra Bo Westergaard efter hans fjerde sejr i løbet af derbymeetinget.
Opdrætter: Kenth & Ann-Christine Eliasson
Ejer: Kenth Eliasson
Træner: Bo Westergaard
Se løbet her.






