75-årig hjælper frivilligt til hos Westergaard
Travet.dk har oprettet “Dommertårnet”, hvor læsere kan indsende deres eget materiale og læserbreve. Det har Niels Jørn Schak Krog benyttet sig af.
Den 75-årige traventusiast fortæller:
Jeg har altid været glad for heste. De er dejlige og tillidsfulde dyr, hvis de bliver behandlet ordentlig. Hvis du lærer en hest at kende, bliver du mødt med samme attitude hver gang.
Min tilknytning til trav startede i 1971, da Billund banen blev en realitet. Jeg havde onkler og morbrødre, der havde heste, og min mor var den første, der passede cafeteriet.
Jeg har altid selv haft lyst til at køre trav og træne heste, men har ikke haft muligheden økonomisk og tidsmæssigt. I dag har jeg fået tiden til det, så jeg henvendte mig til trænernes formand Kaj Westergaard for nogle måneder siden og for at høre, om der var en mulighed for at, at en træner kunne bruge en frivillig.
“Jeg mangler altid en frivillig til at hjælpe med at køre hestene, lød svaret. Resultatet er, at jeg i dag kører ca. 100 km et par gange om ugen for at få lov til at køre trav i træningssituation. Samtidig lærer jeg en masse om hestene og træningen.”
For 4 uger siden oplevede jeg, at en hest gik i panik, mens jeg kørte med den. Det resulterede i en voldsom galop, som for min del endte i en grøft omkring træningsbanen, hvor jeg blev læsset af sulkyen. Kaj kom løbende og var nervøs for, om jeg var kommet til skade, men jeg kunne ikke mærke noget, så min bekymring gjaldt hesten.
Jeg håbede, at den ikke var kommet til skade, hvad den heldigvis ikke var. Jeg ville have følt mig skyldig, hvis det var sket. Træningsbanen er lukket af, så Kaj fik hurtigt lukket ned for hesten, der på det tidspunkt havde galoperet et par omgange alene. Det er fantastisk at se en hest i fuld galop standse på 2-3 meter, hvorefter den bare står helt stille og venter på, at man kommer og tager sig af den.
Da vi kom hen til hesten, var den fuldstændig rolig og tillidsfuld overfor os. Den var selvfølgelig forpustet og svedig. Vi fik spændt fra og tog hånd om hesten på sædvanlig vis. Da vi var færdige med det, spændte vi på normal vis næste hest for sulkyen, og jeg var på vej ud på banen igen ud fra devisen, hvis man bliver kastet af hesten, skal man hurtigst mulig op på den igen. Jeg har lært en masse af hændelsen, som jeg kan bruge i min fortsatte omgang med hestene.
Jeg havde ingen smerter noget sted og intet var brækket. Om aftenen opdagede jeg, at sålen var revet af min kørestøvle, og da jeg kom af tøjet opdagede jeg, at mit højre ben fra knæet og ned var begyndt af misfarve. I løbet af de næste par dage blev benet gul, blå og sort, og det hævede en del omkring foden, men ingen smerter overhovedet, og jeg kunne gå helt normalt.
Nu har jeg holdt ferie i 3 uger, og på fredag starter jeg op igen. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle køre med “Henry”(kælenavn), for det, der skete, var på ingen måde nogens skyld, men jeg kunne lige så godt være væltet på min cykel og kommet meget værre til skade.
Jeg er 75 år og fylder snart 76 forhåbentlig, og jeg kan varmt anbefale enhver, der har lyst til at være med til at træne og køre med travheste, at henvende sig til en træner i nærheden af, hvor du bor og blive frivillig medhjælper. Omgangen med hestene er vidunderlig. De er langt mere troværdige end mennesker.
Det behøver ikke at fylde hele dit liv, jeg møder op et par gange om ugen efter aftale med Kaj, og jeg håber at få licens som træner og kusk på amatør basis. Det er ikke sikkert, jeg får brug for det, men så har jeg i det mindste haft en god tid, og fået god motion, fortæller Niels Jørn Schak Krog til Travet.dk.
ps. Vi opdaterer med et billede af Niels Jørn Schak Krog, hvis vi får et sådan.
