28 aug2020
5. løb: Raket Brodde på god afslutning
Med galop for favoritten Wham Bam Boo efter 300 meter, var vejen banet for en mindre overraskelse, hvor Raket Brodde (Timoko) vandt for Kasper K. Andersen.
Feltets mindst spillede hest Delicious One strøg til føring for Christian Clausen og holdt et godt tempo undervejs, mens Raket Brodde fandt plads i 4. par udvendigt.
Raket Brodde leverede en god afslutning og vandt i 1:12,2/1600 m. Auto foran en godt afsluttende Tiger Hill Diamant, mens Delicious One var tredje.
– Han var ikke så kvik fra start, og fik fjerde udvendigt, og så vurderer jeg på sidste langside, at vi var tvunget til at åbne, lød det fra Kasper K. Andersen.
Løbet kan ses her.
Vinderinterview kan høres her.






